Apples splinternye iPads er hurtige – men du skal være obs på alt det, som Apple har sparet væk

Apple nye iPad-kollektion byder på hurtigere hardware, men der er nogle ting, du må undvære.

Artikel top billede

Den nye iPad Air ligner sin forgænger med M2-processor til forveksling. (Foto: Niels de Boissezon)

Apple er denne uge klar med en ny forårskollektion af sine mere budgetvenlige iPads. Både iPad og iPad Air får nemlig en større overhaling.

Der er tale om en opgradering, der dog ikke vil være til at øjne, da designet er uændret. Det er inde i maskinrummet, at du vil kunne finde nyhederne.

Men hvor Apple synes at give med den ene hånd, bliver der også fjernet lidt med den anden.

Det gælder særligt hvad angår selskabets billigste tablet, som ved springet fra 10. til 11. generation på papiret får en vitaminindsprøjtning, men samtidig også får amputeret lidt af sin motorkraft væk.

Air-nyt

Der er altså ikke nyt at spore rent visuelt, hvad angår skiftet fra iPad Air årgang 2024 eller fra iPad årgang 2022 til de nyeste munderinger.

iPad Air får dog en opgradering af M2 processoren til en nyere M3 variant, som ligesom sin forgænger tilbyder otte regnekerner og ni grafikkerner parret op med otte gigabyte hukommelse.

Den store forskel mellem de to størrelser ligger i, at den nyere processor kan snurre hurtigere, hvorfor der kan regnes med mellem 15 og 20 procent højere ydelse generelt.

Batterikapaciteten er uændret.

Overset iPad

Når det gælder iPad, er der mere nyt at berette om, da Apple billigste iPad nu tilbyder en marginalt større skærm (11” i stedet for 10,9”) samt en USB-C port, ledsaget af en væsentlig nyere processor i form A16 Bionic (kendt fra iPhone 15) i stedet for en A14 (kendt fra iPhone 12).

Selvom den nyere processor på papiret er både hurtigere og mere avanceret, har Apple amputeret en af regnekernerne væk, så der alene tilbyde fem i den nye model, mod seks i den udgående iPad.

Der tilbydes fortsat kun fire gigabyte hukommelse, hvilket sammen med den neddroslede processor bidrager til, at Apples kunstige intelligens (Apple Intelligence) ikke tilbydes.

Billigste adgangsbillet til Apples AI bliver derfor den kompakte iPad mini årgang 2024, med sin debutpris på 4.499 kroner.

11. generations iPad debuterer dog med 128 gigabyte lager, det dobbelte af før, mens der nu kan konfigureres en enhed med 512 gigabyte.

Her er alle priser på den nye iPad og iPad Air

Den nye iPad kollektion tilbydes i de samme fire farver som sin forgænger (blå, lyserød, gul og sølv) til følgende priser:

- iPad (11. gen) 128 GB – 3.299 kroner.

- iPad (11. gen) 256 GB – 4.299 kroner.

- iPad (11. gen) 512 GB – 6.299 kroner.

Sammenlignet med sin forgænger er den nye budget-iPad en hel del billigere, da den tidligere version debuterede ved 4.499 kroner med 64 gigabyte lager.

iPad Air tilbydes igen i to skærmstørrelser og fire farver (’space grey’, blå, lilla og stjerneskær) til følgende priser:

- iPad Air 11” (5. gen) 128 GB – 5.499 kroner.

- iPad Air 11” (5. gen) 256 GB – 6.499 kroner.

- iPad Air 11” (5. gen) 512 GB – 8.499 kroner.

- iPad Air 11” (5. gen) 1 TB – 10.499 kroner.

- iPad Air 13” (5. gen) 128 GB – 7.499 kroner.

- iPad Air 13” (5. gen) 256 GB – 8.499 kroner.

- iPad Air 13” (5. gen) 512 GB – 10.499 kroner.

- iPad Air 13” (5. gen) 1 TB – 12.499 kroner.

En opgradering til 5G-mobilopkobling koster yderligere 1.500 kroner for begge modeller.

iPad kan udstyres med ’Magic Keyboard Folio’ (2.199 kroner), mens iPad Air kan få den mere raffinerede ’Magic Keyboard til iPad Air’ (2.499 kroner) til at give mere laptop-lignende betjening af enhederne.

De nye iPads kan forudbestilles fra i dag med levering fra 12. marts.

Læses lige nu

    Annonce

    KMD A/S

    Senior Java Developer

    Københavnsområdet

    HusCompagniet A/S

    Senior data engineer

    Københavnsområdet

    Statens IT

    Linux systemadministrator til Statens It

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest