Usikkerhed tvinger Microsoft og Meta til at skrue op for investeringerne

Både Microsoft og Facebooks moderselskab, Meta, har øget deres omsætninger efter det første regnskab i æraen med Trump. Frygt for konsekvenserne af USA's præsidents told-politik får begge tech-giganter til øge investeringerne.

Artikel top billede

(Foto: Tawanda Razika/Pixabay)

Microsoft og Meta har aflagt deres første regnskabstal, efter at Donald Trump blev indsat som præsident og efterfølgende indledte sin handelskrig.

Indtil videre klarer begge amerikanske tech-giganter sig flot, viser tallene.

Frygten for, at USA's nye toldpolitik bremser den globale handel, viser sig dog i begge tech-selskabers kvartalsregnskaber.

Meta har øget sine investeringsplaner til at ligge i intervallet 64-72 milliarder dollars for 2025, hvor stifter og administrerende direktør Mark Zuckerberg tidligere havde sat grænsen til 65 milliarder dollars.

Årsagen er, at selskabet ønsker at fremrykke klargøring af datacenterkapacitet, inden de fysiske elementer til at bygge centrene bliver fordyrede af mulige toldafgifter, som kan øge Metas omkostninger til indkøb af hardware.

Den hurtigere klargøring af nye datacentre skyldes desuden Metas ønske om at understøtte AI-teknologi.

Det skriver Reuters.

Microsoft oplyser i sit første kvartalsregnskab for 2025, at dets omsætning fra enheder steg med tre procent i forhold til første kvartal 2024. Selskabets lagerniveau er dog fortsat højt for at imødekomme usikkerheden om toldsatser, skriver Reuters.

Svært at forudsige resultater på sigt

Microsofts og Metas kvartalstal kommer midt i frygten for, at præsident Trumps toldsatser kan forårsage en økonomisk afmatning, der vil ramme virksomheders cloud- og AI-udgifter.

Indtil videre klarer de to tech-giganter sig dog flot.

Meta kørte med stærke reklamepræstationer og slog analytikernes indtægtsestimater for første kvartal. Det dæmpede her og nu investorernes bekymringer over, om tolden dæmper den økonomiske vækst.

Annoncer udgør fundamentet under Facebooks og Instagrams moderselskabs økonomi. De gode reklametal bidrog til, at Meta fik en omsætning på 42,3 milliarder dollars i kvartalet mod de ventede 41,3 milliarder dollars.

Selskabets CFO, Susan Li, sagde, at forventningerne til andet kvartal går på fortsat vækst, men hun advarede om, at den fortsatte økonomiske usikkerhed gør det særligt vanskeligt at forudsige økonomiske resultater på en længere bane.

Microsoft oplevede i tredje kvartal en indtjening per aktie på 3,46 dollars og en omsætning på 70 milliarder dollars.

Analytikere havde forventet en indtjening pr. aktie på 3,21 dollars og en omsætning på 68,4 milliarder dollars ifølge Bloombergs konsensusestimater.

Virksomheden rapporterede en indtjening pr. aktie på 2,94 dollars og en omsætning på 61,8 milliarder dollars i samme kvartal sidste år.

Dermed bestod også Microsoft økonomisk det første kvartal med Trump som præsident.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

Wanig Le Pennec

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

Jim Neble

Vektus A/S