To sjællandske it-firmaer indgår forlovelse

Det lille it-selskab SP&P Unlimited fra Sorø leverer salgssuccesen, og det større Netpartner fra Østerbro står for det brede produktudvalg i en strategisk alliance mellem de to selskaber, der rækker ud efter trecifret million-omsætning i 2006.

De to sjællandske it-huse Netpartner og SP&P Unlimited er gået sammen i det, som selskaberne kalder en strategisk alliance.

SP&P har med tre ansatte og hjælp fra freelancere på kun to år banket en virksomhed op med en omsætning, der af stifter Steffen Pedersen er oplyst til 35 millioner kroner.

Selskabet fra Sorø har blandt andet sikret sig levering af logistik og service til Roskilde og Vestsjællands amter men kan såmænd også tilbyde internet-løsninger.

- SP&P Unlimited har på kort tid oparbejdet en stor kundekreds og står over for enten at skulle ansætte egne konsulenter eller finde på noget andet, siger administrerende direktør Marius Jeppesen fra Netpartner.

Vil udnytte salgssucces

Østerbro-virksomheden Netpartner er med 32 medarbejdere og 11 år på bagen klart den store og mere etablerede partner i samarbejdet.

"Noget andet" er så blevet til en forlovelse med Netpartner, der betyder, at selskaberne nu over for kunderne optræder med ét ansigt under navnet Netpartner.

Bag kulisserne vil selskaberne dog stadig være to juridisk selvstændige enheder.

- Det var måden for at finde en model for at arbejde sammen og få det til at gå op i en højere enhed, så økonomien også hænger sammen, siger Marius Jeppesen fra Netpartner om baggrunden for konstruktionen.

Administration, indkøb og fakturering bliver samlet i Netpartner, og SP&P vil dermed være frigjort til at fortsætte succesen med salget af it-ydelser for fuld kraft.

Todelt strategi

Netpartner er oprindeligt startet inden for levering af infrastruktur, siden er blandt andet produkter og konsulentydelser fra Microsoft Business Solutions, derunder Navision og CRM, kommet på hylderne i butikken.

Strategien er således todelt. Netpartner har en målsætning om at være one-stop-shopping-sted for mindre og mellemstore virksomheders it-indkøb samt have spidskompetence på infrastruktur over for store kunder, derunder amter og kommuner, fortæller Marius Jeppesen.

I 2006 forventes omsætningen at nå et trecifret millionbeløb, oplyser de to selskaber.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S