Trump-administrationen har fundamentalt ændret USA’s cybersikkerhedspolitik.
Det sker gennem en ny bekendtgørelse, der blandt andet udtrykkeligt beskytter amerikanske, indenlandske hackere mod sanktioner.
Det fremgår i et af punkterne i et faktaark, som man kan læse på Det Hvide Hus' hjemmeside.
I en omskrivning af USA's nationale strategi for cybersikkerhed indskrænker bekendtgørelsen de strafmæssige foranstaltninger fra tidligere amerikanske regeringer, så de nu kun gælder for "udenlandske personer".
Præcis hvilke typer af mål og forbrydelser, som amerikanske hackere ikke længere kan straffes for at ramme, står dog ikke beskrevet i faktaarket.
Ifølge det officielle faktaark hævder Det Hvide Hus, at målet med ændringerne er at forhindre “misbrug mod indenlandske politiske modstandere”.
Ændringerne betyder ifølge mediet Winbuzzer en justering af USA’s cybersikkerhedsprioriteter, så fokus øges på udenlandske fjender. USA udpeger nu eksplicit Kina som den mest vedvarende trussel, efterfulgt af Rusland, Iran og Nordkorea.
Frivillig tilgang til it-sikkerhed
Udover ændringerne i agenturstrukturen gennemfører bekendtgørelsen flere markante politiske og teknologiske tiltag.
Den ophæver blandt andet et krav fra Biden-tiden om, at statslige leverandører skal fremlægge erklæringer om softwaresikkerhed. Det tiltag erstatter erklæringerne med en mere frivillig tilgang.
Bekendtgørelsen fjerner også et krav om statsudstedte digitale ID’er.
Inden for kunstig intelligens løsner bekendtgørelsen sikkerhedspolitikken med et alternativ til det, administrationen betegner som "censur".
Bekendtgørelsen sætter desuden en ambitiøs tidsplan for beskyttelse mod fremtidens trusler. Den pålægger regeringen at forberede sig på kvanteteknologisk kryptografi og kræver, at nye krypteringsprotokoller er implementeret senest i 2030.