Polen bekymret: Sygehuse og vandværker rammes af bølge af russiske hackerangreb efter russiske drone-overflyvninger

Russiske hackergrupper angriber polske sygehuse, vandværker og kraftværker få dage efter, at russiske droner fløj ind i polsk luftrum.

Artikel top billede

Russiske hackergrupper er godt i gang med en bølge af angreb mod en lang række samfundskritiske mål i Polen, som nu skruer kraftigt op for sit cybersikkerheds-budget.

Det sker blot få dage efter, at Polen slog alarm i Nato, da landets luftrum ulovligt blev overfløjet af mindst 19 russiske droner. Flere af dem blev skudt ned af polsk militær.

I kølvandet på angrebet rammes polske sygehuse, vandværker, kraftværker og lignende nu af hackerangreb i det, der af flere medier betegnes som en koordineret russisk indsats.

Polens digitaliseringsminister, Dariusz Standerski, siger til Financial Times, at mellem 20 og 50 angreb har ramt Polen med henblik på at skade landets kritiske infrastruktur.

De fleste af angrebene er blevet afværget, meddeler han, mens enkelte har været succesfulde.

Det gælder især angreb mod polske sygehuse. Her har en lille håndfuld sygehuse været nødt til at lukke midlertidigt ned. Hackerne har også stjålet forskellige former for data, fortæller han.

Polen øger nu sit cybersikkerheds-budget til en milliard euro. I fjor lød budgettet på 600 millioner euro.

Pengene skal blandt straks investeres i yderligere sikkerheds-anordninger omkring Polens vandforsyning.

Langt størstedelen af de hackerangreb, der rammer landet, kommer fra Rusland. Polen peger selv på, at landet er det land i EU, der angribes mest hyppigt af russiske hackere.

Polen deler ikke direkte grænse med Rusland. Men ifølge Financial Times peger Polens premierminister, Krzysztof Gawkowski, på, at den russiske enklave Kaliningrad, der ligger som naboland til Polen, i stigende omfang anvendes som hub til russernes jamming af GPS-signaler for fly i området.

Polen har således i det seneste år registreret mere end 30 jamming-episoder tæt på Kaliningrad.

Annonce

Event: Årets CIO 2027

Andre events |

Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

3. juni 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network