Velkommen til den første 2026-AI-klumme (AI-lab #18). Det helt store emne bliver den stille revolution, der skete hen over julen, nemlig at AI’erne (mest Claude Code, men de andre kommer nok hurtigt efter det) nu pludselig kan bygge ting for os.
Altså præcist dét, som mange kloge mennesker har forsikret os om aldrig blev muligt.
Udover, at det tillader os at lege Jurassic Park, IT Edition, og bringe gamle, glemte og/eller elskede produkter tilbage til livet, så er det også en anledning til at overveje, hvordan man som webdesigner, udvikler og lignende skal forholde sig til den her udvikling.
Mit svar er "grib dagen", mens andre nok vil være mere forsigtige.
Afledt af dette, vil jeg også kigge nærmere på det, som jeg er fristet til at kalde AI-charlataner, nemlig folk, der uden rigtigt at have undersøgt tingene (eller spurgt AI’erne, tøhø) udtaler sig med stor sikkerhed om noget, de ikke har forstand på vedrørende AI.
De spreder i sandhed fake news og får både omtale og stor forståelse fra folk, der bare er generelt bange for alt nyt (neofobi).
Nu skal der bygges, mens vi drikker øl
Der er sket et gennembrud med hensyn til vibe coding.
Vibe coding er grundlæggende det fænomen, at man kan få AI'erne til at lave kode uden selv at kode, nærmest ved at skrive/tale til dem og bede om det, som de skal lave.
Opfinderen af begrebet er AI-researcher Andrej Karpathy for snart et år siden, og man kan læse en rigtig god forklaring på vibe coding her.
Husk lige på ham Andrej - han bliver vigtig lige om lidt.
Kort fortalt: Indenfor den seneste måned har Anthropic uden de store fanfarer frigivet en ny udgave af deres Claude Code, som nu kan det, som jeg og andre drømte om for snart 10 år siden, nemlig Real-time Development, så man kan få Verdens Bedste Idé sammen med gutterne nede på ølbaren, bede ham, der har lovet ikke at drikke så meget (en Designated Coder a la Designated Driver?) få Claude Code til at bygge det, og en time til halvanden senere er det gjort - websitet er oppe og køre, og ydelsen kan købes af kunder.
Min AI-helt Ethan Mollick bad Claude Code finde på en idé, der kunne generere 1.000 dollar om måneden i indtægt til ham og lave hele løsningen, så han ville ende med én fil og instrukser til, hvad han skulle gøre med den.
Den var 75 minutter om det, men så havde han også et færdigt website med en god idé ("køb 400 gode prompts for 39 dollars").
I kan læse den fantastiske historie, veldokumenteret, her.
Den bedste AI-podcast, jeg kender, er Hardfork fra New York Times.
Jeg blev i begyndelsen irriteret over selve den måde, de to værter taler på, men de ER gode, vidende og dygtige. I den seneste episode bruger de Claude Code til at lave deres personlige websites ved hjælp af vibe coding, for eksempel cnewton.org, og han har skrevet om det dér.
Selve podcasten er her - gå frem til cirka 30 minutter, hvor de begynder at tale om det. Og SÅ bliver det sjovt.
Vi vil have SideKick tilbage
Den ene af værterne - Kevin Roos - var trist over, at den gode, gamle app Pocket, som vi var nogle stykker, der brugte meget for nogle få år siden, nu ikke findes mere.
Den blev brugt til at gemme links til artikler, man ville vende tilbage til og læse på et senere tidspunkt.
Kevin Roos bad Claude Code om at lave en tilsvarende app ved navn Stash, og det kunne den.
Lidt ligesom ham gutten, der savnede den gode, gamle Notepad i Windows (Microsoft har frigivet en ny version, der er enormt stor og kompliceret), og fik ChatGPT til at lave den for ham.
Jeg giver en flaske Jack Daniels til den første, der skriver til mig på mogensxy@gmail.com og kan give mig den gode, gamle, simple Sidekick fra DOS-dagene tilbage
Er dette enden for web-designere?
Tilbage til Claude Code: Reelt betyder det, at eksempelvis webdesignere nu skal vælge: Vil de holde fast i den gamle måde at lave tingene på, eller vil de udnytte de nye muligheder, først lidt diskret, og senere, når alle har vænnet sig til det, for fuld skrald og helt åbent?
Det gør jo for eksempel, at man kan nå at holde et møde om morgenen med kunden, hvor man bliver enige om første udgave af kundens nye website, får den lavet på halvanden time, kigger på den, hører på kundens feedback (og sine egne erfaringer) og får lavet anden udgave, og måske endda når den tredje, inden man går hjem.
Hvis man er rigtig sej, lærer man samtidig kunden, hvordan han eller hun selv kan køre videre, så de kun behøver at ringe/skrive, hvis de kører fast.
Det er før set i edb- og it-brancherne, at ting, der tog tid og var vanskelige, pludselig bare er plug-and-play.
Da vi startede Premium Services i Oracle i 1997 var idéen oprindeligt at sælge én- og to-dages konsulentydelser, som for eksempel at sætte backup op for en kunde, så de ikke selv skulle bøvle med det.
Før den tid kunne det sagtens tage uger, og var noget, som en Database Administrator kunne bruge en masse tid på, ikke mindst takket være standarden på manualerne fra Oracle.
Men nu begyndte det bare at være noget, der kunne sættes op med et par scripts og så ellers køre af sig selv. Siden er det blevet et par klik på en skærm.
Automatisering nedefra
Automatiseringen inden for edb og it er altid kommet nedefra i teknologi-stakken og har bevæget sig opad.
Diske var noget man lyttede til med stetoskoper i 60'erne for at finde ud af, hvad der var i vejen.
Nu om dage tænker man ikke rigtigt over at få allokeret nogle flere diske eller en ny server.
Nu er det så tid til automatisering oppe i det lag, der handler om udvikling og kode.
Et dette enden for udviklerne?
Det blev sagt af nogle få eksperter i slutningen af 2025, at 2026 ville blive året, hvor netop dét skete, og de har allerede fået ret.
Førnævnte Andrej har eksempelvis udtalt, at Claude Code for første gang i hans liv fik ham til at føle sig utilstrækkelig som programmør, og han regnes for at være i 0.1 procent-toppen af udviklere i verden.
Men det er jo ikke enden for udviklerne. De bliver bare i stand til at arbejde på andre og smartere måder.
Deres viden om byggeklodser (man taler om "bricks" af kode nu om dage) og sammenhænge vil stadig være efterspurgt. De bliver dirigenter i stedet for trompetister - hvis de da selv vil det.
Eller de kan spille anden-violin så længe nogen vil betale for det.
En virkelig god guide til intelligent brug af Claude Code (for udviklere) er her. Den artikel i sig selv kan blive til et uge-kursus man kunne tage mange penge for.
Jeg vil mene, at alle bør læse den før de kaster sig over Claude Code.
AI-charlataner
En gut havde forleden et sensationelt opslag på LinkedIn: Han havde fundet ud af, at AI'erne alle sammen tænkte ens og ville ensrette menneskeheden og alt det sædvanlige.
Han havde nemlig bedt både Copilot og ChatGPT om at lave det samme billede, og resultaterne lignede hinanden påfaldende.
Jeg gjorde ham så opmærksom på, at Copilot ER ChatGPT, så det var måske ikke så mærkeligt. Han svarede "Dér kan du bare se, hvor lidt jeg forstår af AI" eller noget i den retning.
Jo, ja, sikkert, og det er da menneskeligt at fejle (hvad vi jo egentlig gør oftere end AI'erne).
Et andet charlatan-eksempel er dette.
Manden advarer mod at bruge den gratis version, fordi "Bente" lige kan komme til at vedhæfte et dokument, der så bliver en del af AI'ens viden… Øh, nej. Bare nej. Tjek eventuelt min blogpost om dette på basis af kloge ord fra Professor Claus Nygaard.
Den slags ævl og fjollede udgydelser tjener kun til at gøre almindelige og ordentlige mennesker usikre.
Lad nu være med at være bange for fremtiden
Så er der jo den kategori af charlataner, der ved alt om fremtiden for AI.
Rigtig mange af de opslag og medie-indslag, jeg ser for tiden, indeholder noget med, hvad en AI helt sikker ikke kan og aldrig kommer til, samt en besked om, at man bruger AI helt forkert.
De fleste gange tænker jeg "øh, jo, det kan jeg sgu' da sagtens få ChatGPT, Gemini eller Claude til at lave".
Jeg har selv løst MANGE "håbløse" AI-problemer for folk bare ved at skifte til en bedre model (Thinking, for eksempel).
Det er absolut forståeligt at blive nervøs for en meget ny og hurtig udvikling, men som altid handler det om "improvise, adapt, overcome", som US Marines siger, ikke om at løbe rundt i cirkler med armenene over hovedet, mens man råber "uhuhuhuh".
Det ville i øvrigt klæde mange journalister at efterprøve charlatanernes påstande. Det starter selvfølgelig med, at de forstår emnet. Ellers må de få hjælp af ChatGPT eller Claude.
Økonom advarer: Brug ikke ChatGPT til økonomi
Tillad mig at slutte charlatan-afsnittet af med et skønt, skønt eksempel fra Jyllandsposten forleden.
Overskriften var "ChatGPT kan koste dig dyrt" - og underrubrikken lød: "ChatGPT fungerer bedst som et værktøj til research, men ikke som en hjælp eller rådgiver til at træffe reelle beslutninger om din økonomi, siger privatøkonom".
Øh, JO, man kan da i dén grad netop bruge AI'erne i stedet for eksperter nu om dage.
Men det kræver, at man sætter sig ind i tingene, lærer værktøjerne at kende, undersøger de bedste måder at bruge dem på og så videre.
Nej, nej og atter nej
Tip: Hvis man altid starter med at sige nej på 1.000 måder, så kan man jo altid lade sig overtale til at ændre det til et ja og tilføje, at så må jubeloptimisterne så sandelig selv tage ansvaret.
Tip: Overskrifter kan i sig selv ofte antyde, om man bør læse artikler. Hvis et af de første tre ord er "Trump", så spring roligt artiklen over.
Ordet "kan" i overskrifter betyder "noget, der måske kunne tænkes at være rigtig i en tænkt situation, og det sker aldrig".
Når overskriften slutter med et "?" er svaret altid nej.
Andre ord i panik-panik-kategorien er "ekspert", "vurderer" og "muligvis". Ignorer dem.
Tilbage til vores privatøkonom, der advarede mod at bruge ChatGPT til at hjælpe med privatøkonomien.
Hvis I erstatter "økonomi" med et vilkårligt ekspertise-område og "privatøkonom" med en ekspert-titel på det pågældende område, så har vi jo en opskrift på flere artikler af denne art.
Jeg bad Claude komme med forslag, og den svarede:
Sundhed "... træffe reelle beslutninger om din sundhed, siger praktiserende læge."
Jura "... træffe reelle beslutninger om din retssag, siger advokat."
Karriere "... træffe reelle beslutninger om din karriere, siger HR-konsulent.”
Tip: AI er en rejse ind i dig selv som leder. Er du den amerikansk/russisk/kinesiske leder, der bare bjæffer ordrer og skælder ud, eller er du den finsk/dansk/svenske leder, der forklarer opgaven og årsagen til, at den skal løses, og siger undskyld, fordi du overhovedet beder den lave noget?
AI’erne har vendt op og ned på HR
Det er jo pludselig blevet nemmere at skrive de der åndssvage begrundelser for at søge et job (CV’er bør være det eneste, folk skal indsende - drop ansøgningsdelen).
Citat fra The Economist forleden: "Antallet af jobansøgninger, som en gennemsnitlig kandidat sender, er steget med 239 procent siden ChatGPT’s lancering i 2022".
LazyApply og aiApply kan bruges af en ansøger til at sende en masse målrettede ansøgninger, mens PeopleGPT omvendt kan finde og opsøge egnede profiler til et job ude på det store internet.
Så den nye forretningsidé må være, at man ved hjælp af PeopleGPT søger efter de folk, der kunne blive konkurrenter til det fede job, man så brændende ønsker sig, og får dem neutraliseret på én eller anden måde, hvorefter man søger jobbet.
Nå, det var (næsten) dét, for jeg vil slutte med en interessant grafik over den globale anvendelse af AI (se her).
Fransk Guyana ligger helt i top. Canada ligger højere end USA og Frankrig, Spanien, Portugal højere end Tyskland og UK.
Husk at vinde en flaske Jack Daniels ved at få en AI til at lave den gode, gamle Sidekick. Jeg hører som altid gerne fra jer på mogensxy@gmail.com!
