Morgen-briefing: Danske Regioner: Sig nej til sundhedskort af plastik / Elon Musk har kappet russernes forbindelse til Starlink / Indien strammer grebet om sociale medier

Danske Regioner: Sig nej til sundhedskort af plastik. Elon Musk har kappet russernes forbindelse til Starlink. Indien strammer grebet om sociale medier. Pas nu på på Valentinsdag.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Velkommen til onsdagens morgen-briefing fra Computerworld, som i denne uge er udvalgt, sammensat og skrevet af Dan Jensen.

Vi springer lige ud i det.

Danske Regioner: Sig nej til sundhedskort af plastik

Mere end tre millioner danskere har nu sundhedskort-appen liggende på deres mobiltelefon, og det er noget, der glæder Danske Regioner.

Her opfordrer formand Anders Kühnau til, at man benytter sig af muligheden for at sige helt nej til det gamle plastikkort, hvis nu man står i en situation, hvor man alligevel skal have nyt - eksempelvis i forbindelse med flytning eller lægeskift.

Der blev i 2025 produceret og fremsendt næsten 1,8 millioner sundhedskort af plastik til danskerne mens 140.000 danskere har fravalgt plastikkortet, påpeger regionerne.

"Kan du klare dig med appen, kan du vælge at takke nej til plastikkortet. Så er du med til at spare på ressourcerne og mindske klimaaftrykket," lyder det fra Anders Kühnau.

Elon Musk har kappet russernes forbindelse til Starlink

Elon Musk kappede i al stilhed russernes adgang til satelit-netværket Starlink, som hans selskab SpaceX ejer og driver.

Det meddeler i hvert fald den ukrainske hær, som til CNN fortæller, at SpaceX nu samarbejder med den ukrainske hær om at udarbejde en godkendt liste med Starlink-terminaler - og den omfatter ikke de terminaler, som den russiske hær anvender.

Russerne må på grund af de amerikanske sanktioner slet ikke anvende Starlink, men har alligevel fundet veje til at anvende satellit-internettet til ikke mindst at styre de mange droner, der bliver sendt mod ukrainerne.

Også den ukrainske hær er dybt afhængig af Elon Musks internet-tjeneste, som anvendes i stor stil til både kommunikation og til styring af droner.

Elon Musk sagde i sidste uge, at han ville tage skridt til at stoppe Ruslands 'uautoriserede anvendelse' af Starlink.

"Fjenden står ikke kun med et problem, men i en katastrofe. Alle styring og kontrol af tropperne er kollapset. Angrebs-operationer er blevet standset i mange områder," meddeler ukrainske Serhii Beskrestnov til CNN.

Indien strammer grebet om sociale medier

Sociale medier, der opererer i Indien, skal fremover være i stand til at fjerne ulovligt indhold inden for tre timer efter, at de er blevet gjort opmærksom på det.

Sådan lyder et nyt krav fra den indiske regering i en markant skærpelse af de nuværende regler, som i dag giver de sociale medier 36 timer til at fjerne ulovligt indhold.

Den nye regel står til at blive noget af en compliance-udfordring for Meta, YouTube og X, når den træder i kraft 20. februar.

Indien har i flere år haft fokus på relativ hård regulering af indhold på sociale medier i landet, hvor mere end en milliard mennesker er online.

Det har flere gange fået de sociale medier til at fremføre, at reguleringen er så hård, at den grænser op af statslig censur.

Kritikere har allerede fremført, at det i praksis bliver umuligt for de sociale medier at fjerne eventuelt indhold på tre timer. Det skyldes ikke mindst, at de inden for tidsrammen også skal tjekke, om indholdet nu rent faktisk er ulovligt.

Pas nu på på Valentinsdag

"Med højsæsonen for kærlighed følger en kraftig stigning i svindelnumre relateret til dating," lyder det fra cybersikkerhedsfirmaet NordVPN frem mod Valentinsdag på lørdag.

Ifølge selskabet er antallet af svindelnumre steget kraftigt i januar, der er måneden, hvor der 'foregår flest chats og mest annoncering med datingsvindel for øje," lyder det.

Ifølge NordVPN fisker de cyberkriminelle på sociale platforme som især Snapchat og Instagram samt i mindre omfang på Facebook, Reddit, YouTube og TikTok.

"Disse platforme bruges sandsynligvis til at finde mål, få adgang til fællesskaber eller omdirigere brugere til mere private platforme," lyder det.

Selskabet opfordrer til, at man aldrig sender penge til nogen, som man ikke har mødt personligt, at man ikke lader sig lokke over på private platforme uden videre og at man er på vagt, hvis man modtager pludselige kærlighedserklæringer eller anmodninger om betaling af penge fra fremmede mennesker.

Cisco klar med ny AI-chip
Cisco er klar med en ny chip og ny router, som selskabet har udviklet specielt til at sende data hurtigt gennem store AI-datacentre.

Switch-chippen hedder Silicon One G300, og den skal tage kampen op med lignende udstyr fra Broadcom og Nvidia, der for tiden skovler penge ind på at sælge netværks-udstyr til de boomende datacentre.

Det er dette marked, som Cisco håber at få fat i en del af med den nye chip.

Cisco-chippen ventes i markedet engang efter sommerferien. Den skal produceres af Taiwan Semiconductor Manufacturing.

Ifølge Cisco vil den blive så effektiv, at den kan forøge hastigheden i AI-datacentrene med 28 procent ved automatisk at 're-route' data rundt omkring e
thvert problem, der måtte opstå i netværket.

Pas nu på Valentinsdag
"Med højsæsonen for kærlighed følger en kraftig stigning i svindelnumre relateret til dating," lyder det fra cybersikkerhedsfirmaet NordVPN frem mod Valentinsdag på lørdag.

Ifølge selskabet er antallet af svindelnumre steget kraftigt i januar, der er måneden, hvor der 'foregår flest chats og mest annoncering med datingsvindel for øje," lyder det.

Ifølge NordVPN fisker de cyberkriminelle på sociale platforme som især Snapchat og Instagram samt i mindre omfang på Facebook, Reddit, YouTube og TikTok.

"Disse platforme bruges sandsynligvis til at finde mål, få adgang til fællesskaber eller omdirigere brugere til mere private platforme," lyder det.

Selskabet opfordrer til, at man aldrig sender penge til nogen, som man ikke har mødt personligt, at man ikke lader sig lokke over på private platforme uden videre og at man er på vagt, hvis man modtager pludselige kærlighedserklæringer eller anmodninger om betaling af penge fra fremmede mennesker.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec