Fire nye cyberprojekter får millioner: Skal styrke Danmarks digitale forsvar

Nye projekter skal omsætte avanceret forskning i AI-svindel, digital tillid, post-kvantesikker kommunikation og sikre AI-agenter til løsninger, som danske virksomheder kan bruge i praksis.

Artikel top billede

Bag programmet står bla. (fra venstre) Malene Stidsen - programchef for Industriens Fond, Thomas Riisgaard Hansen - direktør for DIREC, Jeffrey Saunders - CTO i National Defence Technology Center og
Peer H. Kristensen - direktør for Security Tech Space. (Foto: Security Tech Space)

Fire nye projekter inden for cybersikkerhed, digital tillid og sikker AI-kommunikation får nu finansiering gennem innovationspartnerskabet Next Generation Cyber Security.

Bag indsatsen står DIREC, National Defence Technology Center, Security Tech Space og Industriens Fond, der vil bringe mere forskningsbaseret cybersikkerhed tættere på dansk erhvervsliv - og særligt på de små og mellemstore virksomheder, der sjældent selv har en egentlig sikkerhedsafdeling at trække på.

"Det her er mindre, men meget målrettede projekter, hvor vi tester, hvordan ny viden kan bringes tættere på danske SMV'ers konkrete behov," siger Peer Heldgaard Kristensen, direktør i Security Tech Space.

Vil sikre troværdigt digital indhold

Det første projekt handler om troværdigt digitalt indhold. Når AI-genereret tekst og billeder gør det stadig sværere at se hvad der er ægte, skal nye kryptografiske transparenslogs gøre digitalt indhold verificerbart og manipulationssikkert - samtidig med, at brugernes privatliv og retten til at blive glemt respekteres.

Her er partnerne InReality og IT-Universitetet i København.

Det andet projekt bruger AI til at afsløre organiseret betalingssvindel i realtid. I stedet for at vurdere enkeltstående transaktioner analyseres de som netværk, så koordineret svindel kan opdages tidligere.

Det sker i samarbede med Kynapse Technologies, Vipps MobilePay og Aarhus Universitet.

Sikker fælleskommunikation skal udvikles

Det tredje projekt retter sig mod sikker gruppekommunikation for myndigheder, forsvar og samfundskritiske miljøer.

Fokus for partnerne Cryspen, Confiware og Aarhus Universitet er blandt andet på den internationale MLS-standard, formelt verificeret sikkerhed og postkvantesikkerhed.

Det fjerde projekt, SecMAS, skal sikre kommunikationen mellem AI-agenter i kritiske systemer. Målet er klare tillidsgrænser, autorisation og auditérbar delegation, så agentbaserede AI-systemer kan bruges, hvor sikkerhedskravene er høje.

Det sker i samarbejde med ColleaiQ og Danmarks Tekniske Universitet.

Security Tech Space, der blev etableret i 2023, arbejder med at styrke Danmarks cybersikkerhed gennem samarbejde mellem virksomheder, forskere, myndigheder og sikkerhedsmiljøer - med særligt fokus på de virksomheder, der oftest ikke selv har store sikkerhedsafdelinger.

Det er netop den bro mellem forskning og anvendelse, projekterne skal bygge.

"Samfundets digitale robusthed afhænger ikke kun af staten og de kritiske myndigheder, men også af virksomhederne i værdikæderne omkring dem. Hvis Danmark skal stå stærkere i en mere usikker verden, skal vi løfte sikkerhedsniveauet bredt. Vi er ikke stærkere end det svageste led," fortæller Jeffrey Scott Saunders, CTO i National Defence Technology Center i forbindelse med lanceringen af projekterne.

Innovationspartnerskabet Next Generation Cyber Security støttes med knap 12 millioner kroner fra Industriens Fond. Dertil kommer yderligere 3 millioner kroner fra både DIREC og National Defence Technology Center.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Summit 2027 - København

    Digital transformation | København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    20. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S