Morgen-briefing: Kommende tech-lovgivning kommer på dagsorden til G7-topmøde i næste uge / Forsvaret får et AI-center / El-busser uden strøm på grund af presset el-net

Kommende tech-lovgivning kommer på dagsorden til G7-topmøde i næste uge. Forsvaret får et nyt AI-center. El-busser uden strøm på grund af presset el-net. Dansk It-rigmand får 18. plads i Le Mans i weekenden.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen venner,

Det er mandag 15. juni og her kommer Computerworlds morgen-briefing.

I nat blev USA og Iran enige om en fredsaftale om at slutte krigen i Mellemøsten og Trump siger, at Hormuzstrædet igen vil genåbne.

Så hedder dagen i dag Valdemarsdag, da det er dagen, hvor det danske flag på mystisk vis faldt ned fra himlen under et slag i Estland i 1219, anført af Kong Valdemar.

Vi kan i øvrigt prale af, at vi har verdens ældste nationalflag.

Men nu til dagens nyhedsoverblik, hvor Charlotte Pries er stået tidligt op for at levere dagens it-nyhedsoverblik til dig.

Kommende tech-lovgivning og regulering

Absolutte topfolk fra Anthropic, OpenAI, Google og Mistral forventes at deltage i næste uges G7-topmøde i Evian-les-Bains i Frankrig, udtaler franske embedsmænd ifølge Nyhedsbrevet Reuters Daily Briefing.

Det drejer sig om Sam Altman fra OpenAI, Demis Hassabis fra Google DeepMind, Dario Amodei fra Anthropic, Arthur Mensch fra Mistral AI og andre topfolk inden for AI.

Samtidig vil statsledere fra Frankrig, Storbritannien, Canada, Tyskland, Italien, Japan og USA mødes med lederne fra den Europæiske Union.

Lederne vil drøfte en erklæring om beskyttelse af mindreårige på nettet, oplyser Macrons kontor til Reuters.

Forsvaret får AI-center

Forsvaret får et nyt AI-Center, der skal øge kampkraften og udvikle nye teknologier til at føre krig.

Ifølge Forsvaret skal forsvaret have et AI-center, FAIC, i Forsvarsstaben under viceforsvarschefen fordi kamppladsen forandrer sig hastigt. Effekterne af AI ses allerede nu på kamppladsen i Ukraine, skriver Forsvaret.

”Med oprettelsen af Forsvarets AI-Center har forsvaret taget et nødvendigt skridt for at tilpasse sig udviklingen i krigsførelsen og nye teknologier. Det gavner både dansk og europæisk sikkerhed,” siger forsvarsminister Jeppe Bruus i Forsvarets på Forsvarets hjemmeside.

Forsvaret har som en del af initiativet indgået et samarbejde med Novo Nordisk Fonden og EIFO om adgang til den danske AI-supercomputer, Gefion, der står i Danmark og er under suveræn dansk kontrol.

El-busser uden strøm på grund af presset el-net

Regeringen sætter projekter bag i køen fordi el-nettet er presset, så nu kan el-busser ikke være sikre på at få strøm til at køre bus på Sjælland. Det skriver Berlingske.dk.

Der er en hastelov på vej, varsler den nye erhvervsminister Martin Lidegaard, der kan se et statsligt pres på det danske el-net har sat det statslige monopol, Energinet, til at sætte alle nye net-tilslutninger på pause.

Direktøren for den danske del af Nordens største operatør af elbusser, Nobina, må derfor se i øjenene, at i alt 100 eldrevne busser ikke kan få den strøm, de har brug for, også selv om ladestandere og alt andet er forberedt til at kunne køre busserne på el.

Dansk It-rigmand bliver nummer 18 i Le Mans

Danske David Heinemeier, der blev rig på frameworket Ruby on Rails samt softwarevirksomheden 37Signas og Hey, har kastet kærligheden på hurtige racerbiler.

Nu er han blevet nummer 18 i Le mans her i weekenden.

Sagt på en anden måde, blev David Heinemeier næstsidst i løbet, men det er stadig bedre end at være allersidst.

Det er 13. gang, David Heinemeier Hansson deltager i Le Mans som en af de tre kørere, der skiftes til at køre et holds bil i de 24 timer, som løbet tager.

Hans bedste resultat opnåede han i 2014, hvor han kørte sammen med Nicki Thiim og Kristian Poulsen i en Aston Martin og vandt GTE AM-klassen og samlet set blev nummer 19.

I år kørte han i en Orace-Gibson på holdet Nielsen Racing og bilens klasse hedder LMP2.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S