Moonshot-lønpakkerne lyder, som om de flyver til månen.
Det gør de også, og netop derfor mener bestyrelserne, at de virker. De enorme lønpakker skal motivere topchefen til at jagte ekstrem vækst, og det er en væsentlig grund til, at bestyrelserne gerne uddeler dem.
»Med lønpakken prøver bestyrelserne at sende et signal til topchefen om, at vedkommende skal udnytte vækstmulighederne,« siger Dirk Jenter til Børsen.
Ifølge ham sender lønpakkerne samtidig et budskab til omverdenen om, at virksomheden skal vokse markant. Moonshot-lønpakken bliver dermed brugt som et legitimt redskab til at skabe vækst.
Dirk Jenter er ansat ved London School of Economics and Political Science (LSE) og er blandt verdens mest anerkendte forskere inden for aflønning af topledere.
Mest kendt er Elon Musk
Ifølge tænketanken Economic Policy Institute tjente en amerikansk topchef i 1978 i gennemsnit 21 gange så meget som den typiske medarbejder. I dag er forholdet vokset til 281 gange medarbejdernes løn.
Der er dog tale om en helt særlig gruppe topchefer. Direktører i selskaber som Rivian, Palantir, Coinbase, Tesla, Alphabet, DoorDash og Paycom kan i flere tilfælde modtage bonusser i milliardklassen.
Elon Musk, verdens rigeste person, var med til at popularisere moonshot-lønpakkerne, da han i 2018 fik tildelt sin lønpakke hos Tesla.
Teslas markedsværdi skulle stige fra omkring 50–60 milliarder dollar til over 650 milliarder dollar. Dengang mente flere, at målene var ekstreme, men i 2023 nåede Tesla målene, og Elon Musk optjente hele pakken.
»Elon Musk-sagen var åbenlyst meget prominent. Det har helt sikkert inspireret og fået mange mennesker rundt omkring i bestyrelserne til at overveje, om det ikke var en god idé,« siger Dirk Jenter.
