Et LED-tv med et RGB-panel, hvor hver farve har sin egen lyskilde – sådan lidt firkantet sagt. Det er det nye sort inden for tv.
Vi har tidligere testet Samsungs topmodel i kategorien, og selv om den havde mange fejl, var det tydeligt, at potentialet i teknologien er værd at bygge videre på.
Sonys Bravia 7 II med samme teknologi giver et noget andet billede - helt bogstaveligt - og så er det med en pris på små 22.000 kroner også noget billigere i denne 65"-variant, men stadig et premium-tv, som prisen også antyder.
Ønsker du andre størrelser, fås det fra 50" og helt op til 98".
Bedre styring af lyset
Kort fortalt giver True RGB en LED-baggrundsbelysning, hvor der er separate lysdioder til den røde, grønne og blå farve, hvilket potentielt giver højere lysstyrke, men også mere præcis styring af farverne.
Det giver potentielt et langt større farverum, hvor især de hvide områder bliver klarere, ligesom nuancerne - detaljerne - i farverne træder tydeligere frem.
Det kræver i sagens natur endnu mere af billedprocessoren og hele styringen af billedet og farverne.
Her benytter Sony deres XR-processor, der – som på mange af deres andre modeller – analyserer billedet i realtid. Man har også AI (eller algoritmer) indbygget, der blandt andet giver højere kontrast og skulle løfte skarpheden.
Den skulle også gøre ældre tv-udsendelser skarpere og klarere ved at være endnu bedre til at opskalere udsendelser, der ikke er i 4K.
Panelet kan køre op til 120 Hz og har også en gaming-mode. Der kan køres variabel opdateringsfrekvens, så billedet er optimalt, uanset om du tilslutter en tv-boks, et Apple TV, en PlayStation eller en gaming-computer.
Panelet har en såkaldt X-Wide Angle Pro, der sikrer, at billedet ikke ændrer sig meget, uanset om du sidder skævt for tv'et.
Denne del plus styringen af lyset fungerer reelt ret godt i praksis. Skærmens overflade er helt mat og reflekterer ikke lyset ret meget – alt sammen parametre, der gør det til et tv, som er let at leve med i en stue med skiftende lysforhold og lysindfald.
Tung opsætning, men smart styring
Selve opsætningen første gang er både lidt tung og samtidig meget detaljeret.
Det er ikke en kritik, for der er gjort meget ud af, at du får den bedst mulige billed- og lydoplevelse.
Du bliver guidet gennem forskellige billeder og indstillinger, der sikrer, at du får det bedste billede og de rette funktioner – og samtidig bliver du gjort opmærksom på, hvilke muligheder du har, hvis du vil skifte fra én billedtilstand til en anden.
Lydopsætningen klares også via et lydsweep, hvor du benytter fjernbetjeningens mikrofon, så du får bedst mulig surround-virkning fra de semistore bagudvendte højttalere.
For at få fuldt udbytte af tv'ets muligheder skal du have Google Home, og det kan jeg sagtens leve med. Jeg har det lidt mere stramt med, at du ikke kan benytte tv'et uden Google Home, der alt andet lige ikke kræver betalt abonnement.
Indrømmet, det er nok ikke det store problem for de fleste, men når der er monopollignende tilstande for at benytte et produkt, du har betalt mange penge for, bliver jeg skeptisk.
Når du er gennem opsætningen, vil du opleve et tv, hvor det er let at komme til de mest brugte menuer. Du trykker på en knap, et menuvindue dukker op i bunden, og du har meget hurtig adgang til alt, der er vigtigt i hverdagen.
Det er en nytænkning af menusystemet, som jeg hilser meget velkommen – godt gået.
Lækkert billede med små mangler
I et blandet tv-miljø giver panelets lysstyring en kæmpe fordel, da billedet håndterer lysindfald rigtig godt. Der er lys nok i dagslys, og det dæmper sig, når mindre kan gøre det.
De forskellige billedindstillinger er gode og værd at tjekke ud. Film Mode-justeringerne kan du let skifte mellem alt efter input eller hvor meget lys, der er i stuen.
Har du et Apple TV, var Dolby Vision dog den bedste løsning i mine øjne, og så behøver du ikke tænke mere på billedindstillinger herfra.
Billedet er meget naturligt og ser ikke kunstigt eller overbehandlet ud. Det er let at leve med, og farverne er levende, men ikke prangende.
De hvide områder står helt klare, og farverne er meget nuancerede. Så uanset om du skifter mellem sport, gaming, film eller en dokumentar, klarer Sony det hele rigtig godt.
Det bliver dog aldrig så imponerende som på de bedste OLED-tv. De sorte områder er ikke helt så sorte, og farverne har ikke den samme dybde eller brillans, som de bedste OLED-tv kan præstere.
Lysmæssigt er RGB bedre, men sammenlignet med de nyeste OLED-modeller, der har ekstra boost på lysstyrken, vil jeg stadig foretrække et top-OLED.
Her taler vi dog personlige præferencer, for RGB-tv'et fra Sony er på mange måder et lettere tv at leve med i hverdagen.
Billedet er roligt i bevægelse, men har ikke den fuldstændige skarphed i scener, hvor en person eller et objekt fylder næsten hele billedet. Her kan baggrunden virke lidt kunstig – som om billedprocessoren er på overarbejde.
Alt i alt er billedet dog i den rigtig gode klasse, og derfor skuffer det ekstra, at lyden halter.
Den er spinkel, mangler pondus og er overraskende ringe, når man tænker på, hvor mange højttalere der er i kabinettet, og hvor meget der er gjort ud af at finjustere lyden. Så køb det ikke uden en ekstern lydkilde.
Topteknologi til godkendt pris
Der er ingen tvivl om, at Sonys bud på et RGB LED-tv overordnet er vellykket og i min optik langt bedre end Samsungs bud, der i parentes også koster mere.
Sony leverer et tv, der er let at leve med, og som leverer høj performance til et bredt spektrum af udsendelser. Lysstyrken og det matte panel, der næsten er uden reflekser, er meget lette at leve med i hverdagen, ligesom det meget naturlige billede ikke gør opmærksom på sig selv. Fint.
Jeg bliver dog ikke blæst bagover, som jeg gør med et OLED-tv i topklassen. Her er Sonys eget Bravia 8 II også bedre. Det samme gælder lyden, som jeg er noget skuffet over – her er Sonys OLED også bedre.
Det ændrer ikke ved, at du får meget og godt tv for pengene, men det skal også sammenlignes med, hvad du kan få til omkring samme pris, hvorfor det må "nøjes" med et stort 4-tal med pil opad.
