Nu skal du lære et nyt ord, hvis du skal være med på tv-noderne: Micro RGB er den nyeste teknologi i tv-verdenens bedste klasse.
Der er stadig tale om LCD-/LED-baserede paneler, men med en anden farvestyring, der teoretisk giver kæmpe fordele.
Rød, grøn og blå i mikropixels
RGB står jo for Red, Green, Blue og er de tre farver, der producerer alle farver, når vi taler tv med billedrør, projektorer eller fladskærme.
Men hvor konventionelle LCD-/LED-tv har en samlet lyskilde til hele panelet eller en til hver pixel, har Micro RGB en egen lyskilde til hver af de tre farver.
Det betyder, at hver farve kan styres individuelt og giver indlysende bedre muligheder for at levere et korrekt billede, hvor farverne står sublimt.
Der er tale om mikroskopiske pixels, som i teorien giver renere farver, bedre nuancer og højere farvemætning, da lyset ikke skal gennem et farvefilter som hos de konventionelle teknologier.
Teknologien har kæmpe potentiale, og dette Samsung-tv er da også et premium-tv, som du også vil se fra blandt andre Sony og LG.
Prisen er da også 29.995 kroner for denne 65-tommer. Er det ikke stort nok, fås det også i 75- og 85-tommer.
AI-kalibrering af billede og lyd
Som trenden foreskriver, er alt styret med AI, og hvorvidt farvestyring med mere i tv'et rent faktisk sker med AI eller avancerede algoritmer, skal jeg ikke kunne svare på.
Men styringen af panelet kræver åbenlyst mere power og åbner op for endnu flere muligheder for justering.
Det har Samsung gjort smart ved, at du kan vælge en AI-indstilling, som justerer alt automatisk – og det gør den faktisk ganske fint.
Du kan også vælge en justering, hvor du guides med billeder og vælger egne præferencer.
Det kræver lidt tid, men giver dig mulighed for at justere helt, som du vil – igen en ret fin feature.
Sidst kan du vælge helt traditionelt mellem indstillinger, der hedder Standard, Movie og så videre.
Da der er tale om et tv i 30.000-kronersklassen, er der naturligvis alle de tilslutninger, du forventer, ligesom opsætningen er eksemplarisk enkel.
Her kan også benyttes SmartThings-appen, hvis du ønsker det – både til Android og iOS.
Der medfølger også Samsungs normale lille fjernbetjening, der har alle de daglige funktioner lige ved hånden.
Indpakningen er ret flot. Foden er i plastik, men rammen omkring tv'et er tynd, og selvom tv'et er næsten tre centimeter tykt, er det ret flot pakket ind og leverer den luksusoplevelse, du forventer i prisklassen.
Vægten er da også pænt over 20 kilo, hvilket er meget for et 65-tommer-tv i dag.
Panelet ser i øvrigt markant anderledes ud – langt mere mat – end du ser på LED-, LCD- og OLED-tv og fungerer godt, da det ikke reflekterer omgivelserne. Så uden billede på er det en flot kæmpe at have stående eller hængende.
Fra det sublime til det middelmådige
Farverne skal du vænne dig til, da billedet er meget anderledes end på traditionelle skærme.
Skarpheden er slående, og at der nærmest ikke er reflekser i skærmens overflade, er lækkert.
Det virker ikke kunstigt eller som om alle film og serier har farver som en dokumentar, som meget skarpe tv kan have tendens til.
Til gengæld savner jeg den dybde i farverne, som du får i de bedste LED-tv og i OLED i særdeleshed.
Farveindstillingerne er omfattende, og jeg har været dem alle igennem, men må også indrømme, at AI-justeringen i langt de fleste scenarier faktisk er ret god og tæt på det, jeg møjsommeligt selv finder frem til.
Det er bare, som om billedet ikke helt kan følge med, når det går hurtigt. Vi taler ikke lange striber som før 100 Hz-teknologien på gamle billedrør, men der er ikke den stoiske ro i billedet, som jeg forventer af et tv i den absolutte topklasse.
Det er ikke, fordi panelet er langsomt – det kan håndtere op til 165 Hz og bliver anbefalet til gaming.
Alligevel sidder jeg hele tiden med oplevelsen af, at billedet "slæber" lidt, når panoreringerne går hurtigt.
Der mangler desuden lidt saft i billedet. Det bliver lige lidt for mat og halvkedeligt. Farvedybden og gløden udebliver – det, som jo gerne må have lidt ekstra til underholdning.
Sortniveauet er fint, men dog noget fra det, du får fra de bedste OLED-tv. Det er især til film, dette træder tydeligst frem.
Så det er en lidt mærkelig oplevelse at have klare farver med høj kontrast og alligevel opleve at der mangler noget power i farverne.
Der er ingen tvivl om, at Micro RGB er en endog meget interessant teknologi, som Samsung tydeligt demonstrerer.
Men det er, som om billedprocessoren eller noget andet ikke helt kan matche panelets formåen.
Det ene øjeblik står himlen knaldhamrende blå og meget imponerende i sin renhed, men det hvide bliver også lidt for blåt. Et nærbillede med personer, der står stille, og jeg fornemmer hudtoner, der står pinligt korrekt, men en baggrund, der er let gullig i stedet for hvid.
Det er som nævnt en mulighed, at billedprocessoren ikke kan finde ud af, hvordan den skal styre farverne, og måske ikke kan følge med.
For billedet veksler fra, at jeg det ene øjeblik er helt oppe af sofaen og ser sublime billeder, til ved næste billedskifte at ryge helt ned i dunene igen.
Lyddelen er mangelfuld og svag – der er slet ikke den surroundeffekt og fylde i stemmerne, som jeg opnår ved mange tv i samme prisklasse – også fra Samsung.
Close but no cigar
Der er ingen tvivl om, at Micro RGB har et kæmpe potentiale, som jeg glæder mig meget til at se mere til.
Men det bliver ikke denne model, der finder plads på min reol.
Der er som nævnt meget rigtig godt at fremhæve ved tv'et generelt, men det skal sammenlignes med, hvad du ellers kan få i topklassen.
Når man er i prisklassen 30.000 kroner og overordnet set får lammetæv på billedsiden af et flere generationer gammelt OLED-tv i farvegengivelse (og af Samsungs eget top-OLED), kan jeg kun svinge mig op på et to-tal og glæder mig til næste generation Micro RGB fra Samsung.
