Apple oversvømmes af nye sikkerhedsrapporter: AI-modeller hallucinerer sig frem til sikkerhedshuller

For nylig har Apple måtte indføre en kvote på, hvor mange sikkerhedshuller forskere kan indberette. Det sker efter, at selskabet er blever oversvømmet af sikkerhedsrapporter af lav kvalitet, der ofte bygger på sikkerhedshuller, som er blevet opdaget med hjælp fra AI-modeller.

Artikel top billede

(Foto: Laurenz Heymann / Unsplash)

Apple har indført en begrænsning på antallet af potentielt farlige softwarefejl, som sikkerhedsforskere kan indrapportere til selskabets interne sikkerhedsteam.

Det sker ifølge Financial Times, fordi selskabets sikkerhedsfolk i disse måneder bliver oversvømmet af indrapporteringer fra personer, der bruger AI-modeller til at identificere fejl.

Apples eget indrapporteringssystem kom således i juni under pres fra store mængder “AI-slop”.

Der blev indsendt et stort antal rapporter om fejl, som viste sig at bygge på hallucinationer fra AI-modeller.

Påvirker hele branchen

Ifølge Financial Times er det et problem, der påvirker store dele af branchen. En lang række nye AI-værktøjer på sikkerhedsområdet opdager ganske vist reelle sikkerhedsfejl, men bidrager samtidig til en bølge af indberetninger af lav kvalitet. Mange af dem bliver indsendt af amatører, der håber på at få udbetalt belønninger fra Apples dusørprogram.

Sidste år indførte Apple en ny dusørordning, der kan udløse belønninger på op mod fem millioner dollar til personer, der identificerer de mest alvorlige og avancerede typer sikkerhedsfejl i selskabets software.

Alle indberettede fejl skal gennemgås af mennesker. Det er årsagen til, at Apple har indført kvoter i selskabets indberetningsportal. Sikkerhedsforskere, der rammer kvoten, bliver bedt om at vente 30 dage, før de igen kan indberette nye fejl.

“Med den stigende mængde AI-genererede sikkerhedsindberetninger på tværs af branchen har vi for nylig justeret, hvor mange nye rapporter en sikkerhedsforsker kan have åbne ad gangen,” oplyser Apple til Financial Times i en udtalelse.

Apple understreger dog samtidig, at sikkerhedsforskere kan anmode om at få hævet deres kvote, hvis de har opdaget kritiske fejl.

Kunne ikke indrapporertere alvorlig fejl

Financial Times har været i kontakt med det italienske it-sikkerhedsfirma Bynario, der er stiftet af tre anerkendte it-sikkerhedsforskere, som tidligere har indberettet og fået rettet fejl, de har opdaget i Apples software.

I løbet af tre uger har det italienske firma med hjælp fra OpenAIs ChatGPT indrapporteret mere end 50 fejl i den seneste udgave af macOS. Det betød, at selskabet overskred sin kvote.

En af de fejl, som selskabet derfor blev forhindret i at indrapportere, var en alvorlig såkaldt kæde af rettighedseskaleringsangreb, som kan gøre det muligt for hackere at opnå fuld kontrol over en computer.

Så sent som i sidste uge udsendte Apple en større sikkerhedsopdatering, der lappede hundredvis af fejl i Macbooks, iPhones og iPads:

Læses lige nu

    Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger |

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    29 april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse