Oracles cloud-forretningen brager frem: Selskabets hårdt ramte aktie stryger i vejret

Massiv fremgang i Oracles cloud-forretning sender selskabets i vejret, selvom investorerne har været bekymret for selskabets stigende gældsbyrde.

Artikel top billede

(Foto: Shkuru Afshar, CC BY-SA 4.0 , via Wikimedia Commons)

I løbet af de seneste 12 måneder er Oracles omsætning vokset med hele 30 procent til 19,35 milliarder dollar.

Det viser selskabets kvartalsregnskab for finansårets første kvartal, der blev offentliggjort torsdag aften.

Det er især cloud-omsætningen, der trækker læsset, og i det seneste kvartal er Oracles cloud-forretning sammenlignet med samme kvartal året før således vokset med 62 procent til 11,6 milliarder dollar.

Endnu mere voldsom er væksten inden for cloud-infrastruktur, hvor omsætningen er blevet mere end fordoblet til 7,4 milliarder dollar.

Overgår forventningerne

Selv om der var forventninger om stor fremgang i både den samlede omsætning og cloud-omsætningen, formåede Oracle ifølge CNBC alligevel at slå forventningerne blandt investorerne på Wall Street.

Aktiemarkedet har således også kvitteret med at sende selskabets hårdt ramte aktie op med fire procent på eftermarkedet.

Oracle-aktien har tabt knap 22 procent af sin værdi i løbet af det seneste år, hvor det amerikanske S&P 500-indeks til sammenligning er vokset med 11 procent.

AI-investeringer skaber bekymringer

En stor del af Oracles vækst og problemer skyldes skyldes, at selskabet de seneste år er blevet en af de store spillere på AI-markedet, hvor Oracle blandt andet har været en del af den amerikanske præsident Donald Trumps såkaldte Stargate-projekt.

Her har de enorme anlægsinvesteringer i AI-infrastruktur har skabt bekymringer hos investorerne.

Regnskabet viser da også, at anlægsinvesteringer - eller den såkaldt capex - er vokset fra 8,5 milliardar dollar i samme kvartal sidste år til svimlende 28,5 milliarder i det seneste kvartal.

Samtidig har Oracle nu har gældsat sig for hele 125 milliarder dollar.

Oracles regnskab har været ventet med stor spænding, og Oskar Bernhardtsen, investeringschef for Norden i Saxo Bank, karakteriserede i et interview med Computerworld i går regnskabet som et af de vigtigste i den globale tech-sektor.

Læs mere om det her:

Event: SAP Excellence Day 2027

It-løsninger | Online og København

Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

9. februar 2027 | Gratis deltagelse

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

Christoffer Andersen

Norriq Danmark A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse