Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Hvis 15 procent af virksomhedens varelager forsvandt ud af systemet, ville det være en alvorlig ledelsessag. Hvis 15 procent af bilflåden ikke kunne gøres rede for, ville økonomidirektøren kræve svar.
Men når det gælder it-udstyr, accepterer mange virksomheder stadig et niveau af uvished, som de aldrig ville acceptere andre steder i forretningen.
Stigende hardwarepriser og længere leveringstider udfordrer i øjeblikket mange virksomheders it-budgetter. Især for udstyr med hukommelse og lagring er priserne taget på himmelflugt med stigninger på mellem 30 og 100 procent.
Med så store prisstigninger – og leveringstider på op mod et år – er det helt afgørende at vide, hvad man allerede har, og om levetiden på eksisterende udstyr kan forlænges.
Men presset på markedet afslører samtidig en blind vinkel: Mange større virksomheder ved reelt ikke, hvor meget it-udstyr de ejer, hvor det befinder sig, eller om det bliver brugt.
Ved en konkret gennemgang hos en samarbejdspartner fandt vi 3.000 enheder, som organisationen ikke selv vidste, den havde.
Det er ikke et enkeltstående tilfælde. I vores arbejde med større organisationer ser vi ofte, at de mangler overblik over 10-15 procent af deres enheder.
Det betyder ikke kun en risiko for unødvendige indkøb, men også millioner af kroner bundet i hardware, som virksomheden ikke udnytter.
Den ukendte computer er også et sikkerhedshul
Det kan lyde usandsynligt, at store virksomheder ikke har styr på deres egne enheder.
De fleste har da også registre, der på papiret giver et samlet overblik. Men registreringerne stemmer ikke altid overens med virkeligheden.
En computer, virksomheden ikke ved eksisterer, kan heller ikke nødvendigvis opdateres, overvåges eller beskyttes. Det gør virksomheden mere sårbar over for cyberangreb og andre sikkerhedsbrud.
Ubrugte og ukendte enheder repræsenterer desuden bundet kapital og tabt værdi. Når priserne stiger, bliver konsekvensen af upræcise data derfor langt mere synlig på bundlinjen.
Når virksomheden ikke ved, hvilke enheder den allerede ejer, risikerer den at købe unødvendigt udstyr, udskifte computere for tidligt og lade funktionsdygtig hardware samle støv.
Samtidig bliver det vanskeligt at planlægge indkøb, budgetter og udskiftninger på et kvalificeret grundlag.
Millioner bundet i ukendt hardware
I et andet tilfælde opererede en større virksomhed med en årlig udskiftning af 1.000 pc'er á 10.000 kroner per enhed – uden et system for kontrol med dem.
10 millioner kroner er mange penge ikke at have kontrol over eller styr på. Ingen økonomidirektør ville stiltiende acceptere, at bilflåden eller varelageret blev håndteret på den måde.
Ansvaret for dette her kan ikke placeres hos it-afdelingen alene. It har den tekniske indsigt, men økonomi, indkøb og ledelse har en lige så klar interesse i, at virksomhedens investeringer bliver udnyttet effektivt.
I en tid med stigende priser og pressede forsyningskæder er det ikke nok for virksomheder at vide, hvad de køber.
De skal vide, hvad de allerede har. Ellers risikerer de at bruge millioner på at løse et problem, der ikke eksisterer.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
