Godmorgen og velkommen til Computerworlds morgen-briefing, kammerater.
Det er mandag 12. oktober, og for mange betyder det, at efterårsferien har meldt sin ankomst.
Det betyder en tiltrængt pause fra arbejdslivet for nogle, mens andre må nøjes med at konstatere, at indbakken ikke holder ferie, bare fordi kalenderen siger uge 42.
Men uanset om du læser med fra kontoret, sommerhuset, en sydvendt liggestol eller et helt fjerde sted, så kan du regne med én ting - Computerworlds morgen-briefing holder skruen i vandet.
Denne uge er det undertegnede, Qëndrim Fazliu, der er din kaptajn ved roret.
Og vi lægger fra land med fire historier om et nyt regnestykke for strømudgifter til datacentre, en sag fra Folketinget, masseovervågning i USA og et opsigtsvækkende slagsmål mellem to af verdens rigeste mænd.
Lad os komme i gang.
God dag og tak fordi du læser med.
Ny rapport vender op og ned på strømregnestykket for datacentre
Batterier er nu en billigere løsning end de gasturbiner, som mange datacenterudviklere satser på for at sikre strømforsyningen.
Det viser en ny analyse fra Wood Mackenzie, skriver TechCrunch.
I samtlige 43 undersøgte markeder er batterianlæg, der kan levere strøm i fire timer, billigere end gasturbiner af den type, der typisk bruges til at dække spidsbelastninger, fremgår det af analysen.
Samtidig har AI-boomet sendt efterspørgslen efter gasturbiner i vejret, hvilket har presset priserne op og betydet, at leveringstiden nu er helt oppe på to til fire år.
Wood Mackenzie forventer, at batteriernes økonomiske forspring vil vokse yderligere i de kommende år.
Analysen viser i øvrigt, at solenergi er den billigste form for ny elproduktion på samtlige undersøgte markeder.
Mere end 1.000 virksomheder får brev fra myndighederne efter gigantisk CPR-brud
CPR-administrationen har sendt et brev til 1.039 virksomheder med adgang til oplysninger fra CPR-registeret.
Det sker i kølvandet på sagen om den omfattende sikkerhedshændelse, hvor uvedkommende fik adgang til personoplysninger gennem en dansk virksomhed.
Det fremgår af et nyt notat, som digitaliseringsminister Christina Egelund har sendt til to af Folketingets udvalg.
I brevet indskærper myndighederne de eksisterende sikkerhedskrav.
Virksomhederne skal blandt andet sikre, at de har en sikkerhedsansvarlig, at kun autoriserede medarbejdere har adgang til CPR - og at disse kun må få adgang, når der er brug for det, kontrollere medarbejdernes opslag og månedligt gennemgå antallet af transaktioner.
Derudover skal brugere af offentligt tilgængelige selvbetjeningsløsninger autentificeres med MitID, før de kan iværksætte opslag i CPR.
Ifølge ministeriet kan mere end 1.000 private virksomheder, der omfatter alt fra banker, teleselskaber, forsikringsselskaber til fagforeninger, få videregivet CPR-oplysninger.
Overvågningsfirma fyrer hver femte medarbejder efter shitstorm
Det amerikanske overvågningsselskab Flock Safety reducerer medarbejderstaben med omkring 18 procent, svarende til cirka 270 ansatte.
Flock står bag et omfattende netværk af mere end 100.000 kameraer i USA, der automatisk aflæser nummerplader og gør det muligt for politiet at følge bilers færden.
Men teknologien er kommet under stigende beskydning.
Flere politibetjente er blevet anholdt, fyret eller tvunget til at forlade deres stillinger efter at have misbrugt adgangen til systemet til at overvåge personer uden lovligt grundlag, skriver en række medier.
Samtidig har flere amerikanske byer valgt at droppe samarbejdet med selskabet på grund af bekymringer om privatliv og borgerrettigheder.
Ifølge Reuters forlader de omkring 270 medarbejdere selskabet i slutningen af oktober efter et frivilligt fratrædelsesprogram.
Flock afviser over for TechCrunch, at der er tale om egentlige fyringer, og betegner ordningen som et led i arbejdet med at skabe en mere bæredygtig forretning.
Elon Musk i åben krig med indisk mangemilliardær
Elon Musk har kastet sig ud i et offentligt slagsmål med den indiske tech-milliardær Mukesh Ambani, der står bag landets største teleselskab, Reliance Jio.
Striden handler om Elon Musks satellitinternet Starlink, som efter flere års forsøg fortsat ikke har fået tilladelse til at begynde kommerciel drift i Indien.
Ifølge CNBC beskylder Elon Musk den indiske mangemilliardær for at forsøge at holde konkurrenter ude af det indiske marked for at beskytte sin egen forretning.
På sit sociale medie X har Starlinl-ejeren blandt andet spurgt, om Ambani i virkeligheden er den, der bestemmer i Indien.
Han har desuden beskyldt milliardæren for at udnytte sin dominerende markedsposition på bekostning af den indiske befolkning.
Men de indiske myndigheder afviser anklagerne.
Ifølge landets kommunikationsministerium gennemgår Starlink og to andre satellitoperatører de samme sikkerhedsvurderinger, inden de kan få adgang til de nødvendige frekvenser.
Indiens teleminister har i den forbindelse understreget, at landet ikke tillader monopoler.
