Der bliver ikke skåret hjørner af, når det danske cyberlandshold i denne uge deltager i EM i Bochum.
De 10 udvalgte på det danske hold går efter at løse de sværeste opgaver. De giver nemlig flest point, og dermed størst sandsynlighed for at stå med guldmedaljerne ved ugens udgang.
Landstræner Jens Myrup Pedersen er således klar i mælet, da Computerworld fanger ham på telefonen fra Tyskland:
"Vi spiller efter guldet. Vi går efter at løse de sværeste opgaver, som giver flest point," siger landstræneren.
Han understreger, at guldjagten indebærer en stor risiko, da de vanskeligste opgaver tager længere tid at løse end de mindre svære. Så man tager en chance, da tiden kan være spildt, så man drysser langt ned i feltet.
"De andre lande er også blevet dygtigere," siger Jens Myrup Pedersen.
Tiltrængt opmuntring
Skulle det blive til guld ved ugens udgang, vil det være en tiltrængt opmuntring for dansk cybersikkerhed generelt set oven på en uge, der bød på det vel nok mest spektakulære digitale indbrud i dansk it-samfundstruktur nogensinde.
8,8 millioner CPR-numre blev lækket sammen med andre yderst personlige data, da uvedkommende udnyttede en mindre dansk virksomheds lovlige adgang til CPR-registret.
Det var overhovedet ikke vanskeligt at gøre. Faktisk var det chokerende let, hævder en anonym hacker over for Politiken, der interviewede vedkommende over en krypteret beskedtjeneste. Det kan du læse mere om herunder.
De 400 unge it-talenter er samlet i en sportshal, hvor de sidder 12 timer og arbejder sammen om de opgaver, der bliver stillet.
Det danske landshold er udvalgt ved en online kvalifikation blandt 1.000 cybertalenter. Det er altså kun toppen af isbjerget, man ser ved selve hovedturneringen i denne uge.
Håbet er naturligvis, at mange af dem bliver fremtidens forskere, specialister eller iværksættere. Derfor er man heller ikke ude af det danske cybersikkerheds-miljøs radar, selv om man er blandt de mange, som frasorteres til landsholdstjeneste.
Der er således oprettet klubber rundt om i landet, så man uanset hvor man bor har en mulighed for at dyrke sin passion for it-sikkerhed i et fagligt fællesskab, hvor ens kompetencer og netværk udbygges.
Hjælp mellem landene
Jens Myrup Pedersen slår på samarbejdet mellem landene i Europa som en af de væsentligste årsager til at afholde en konkurrence som EM i cybersikkerhed.
Der er ikke den samme indædthed, som ved for eksempel fodboldlandskampe. For eksempel hjalp Danmark sidste år med at afholde kvalifikationen til at blive udtaget til cyberlandsholdet fra konkurrenterne Sverige, Norge, Finland og Estland.
Et bevis på, at turneringen er med til at fremme samarbejdet mellem de europæiske og ikke mindst de nordiske lande.
Dertil går landstrænerne og udveksler erfaringer og hjælper hinanden med problematikker bag kulisserne, mens holdene dyster.
At udbrede bevågenheden om og kendskabet til, at det kan betale sig at arbejde med cybersikkerhed, er også et hovedformål med ugens fælleseuropæiske konkurrence, påpeger han.
Vigtigt netværk
Denne mandag er afslappende for deltagerne. Den forløber med registrering og middag, men derfor er dagen langt fra ligegyldig, påpeger Jens Myrup Pedersen.
"Det er en mulighed for cybersikkerheds-talenterne fra hele Europa at mødes, se hinanden an og lære hinanden at kende. Landsholdet slutter jo, når man fylder 25, men netværket fra EM er en god mulighed for efterfølgende at finde et job i for eksempel et andet europæisk land, når man er færdiguddannet," siger landstræneren.
I 2027 kommer EM i cybersikkerhed til Danmark, når Aarhus skal være værtsby for turneringen.
Håbet er altså, at landsholdet næste år går banen for at forsvare titlen.
Herunder kan du læse om, hvordan det gik til, da Danmark vandt EM-sølv sidste år.
