Gymnasium offentliggør elevers data på nettet

Helsingør Gymnasium bevæger sig på kant med lovgivningen ved at offentliggøre elevernes adresser og telefonnumre på nettet uden udtrykkeligt samtykke. Det mener juraprofessor Peter Blume.

På Helsingør Gymnasiums hjemmeside er der fri adgang til telefonnumre og adresser på gymnasiets elever.

Elevrådsformanden på Helsingør Gymnasium, Thor Jensen Mårup, siger til Frederiksborg Amts Avis, at eleverne, så vidt han ved, ikke er blevet informeret om, at oplysningerne er lagt på nettet.

Ifølge Datatilsynet kræver offentliggørelse af oplysninger om elever udtrykkeligt samtykke for hver enkelt elev.

Rektor på Helsingør Gymnasium, Carl P. Knudsen, mener, at eleverne er blevet orienteret.

- Vi har været rundt i klasserne og spurgt, om der er nogle af eleverne, som har noget imod det. Og det var der ikke, siger Carl P. Knudsen til Frederiksborg Amts Avis.

Det er dog næppe samtykke nok, mener juraprofessor Peter Blume ved Københavns Universitet.

- Et samtykke kræver, at eleven siger klart ja til det. Det bedste er, hvis skolen laver en A4-side, som eleven kan underskrive, hvor det forklares, hvad oplysningerne skal bruges til. Så er der ikke noget at være i tvivl om bagefter, siger Peter Blume.

Ifølge Datatilsynet kan samtykket udformes såvel mundtligt som skriftligt.

Hvis en elev klager, er det gymnasiet, der skal bevise, at der er afgivet et samtykke, som lever op til persondatalovens krav.

Relevant link

Vejledning fra Datatilsynet
http://www.datatilsynet.dk/include/show.article.asp?art_id=515&sub_url=/Vaerd_at_vide/indhold.asp

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Kommando

    Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

    Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S