Benzinkunder fik stjålet kreditkort-oplysninger

Kunder, der har købt benzin hos Wal-Mart-datterselskabet Sam's Club er blevet udsat for det seneste i lang række større tyverier af kreditkortinformationer, der har plaget USA i år.

Benzinkunder hos discount-supermarkedet Sam's Club, der er et datterselskab af butiksgiganten Wal-Mart, kan nu slutte sig den flok af kreditkortejere, der skal holde et ekstra øje med deres kontoudtog.

Butikskæden undersøger nu, hvordan det er lykkedes ukendte gerningsmænd at få fat i kreditkortoplysninger fra kunder, der har købt benzin hos Sam's Club i slutningen af september.

En række kunder har klaget til deres kreditkort-udstedere efter misbrug af deres konti.

Tyveriet er det seneste i en lang række datatyverier i USA, som har sat fokus på store brister i sikkerheden hos store firmaer.

Flere problemer

Tidligere har både Bank of America, ChoicePoint og CardSystems været ramt af forskellige brister. I CardSystems tilfælde betød et hackerindbrud og et brud på reglerne for opbevaring af kreditkortdata, at bankerne måtte udstede tusindvis af nye kort til berørte kunder.

Det koster dyrt for især de mindre pengeinstitutter, der har specialiseret sig i at udstede kreditkort.

- Gennemsnits-forbrugeren forstår ikke, at det var Sam's Clubs skyld og ikke dem, der har udstedt kortet, siger kreditkortchef Corinne Sherman fra Pennsylvania Credit Union Association.

Dermed kan brud på sikkerheden betyde et større tab for kreditkort-udstederne end blot de mellem 20 og 25 kroner, det koster at udstede et nyt kort, fordi kunden mister tilliden til udstederen.

I det konkrete tilfælde har Sam's Club angiveligt lagret informationen fra begge spor på kortenes magnetstribe, hvilket har gjort det lettere for svindlere at udnytte det til at fremstille falske kort.

Visa vil nu undersøge, om Sam's Club har handlet i strid med reglerne.

Navnenyt fra it-Danmark

Alcadon ApS har pr. 1. januar 2026 ansat Thomas Møller Pedersen som Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk support og salg inden for FTTx/Telecom i Jylland og på Fyn. Nyt job
Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Rikke Badsberg som ServiceNow Specialist. Hun kommer fra en stilling som ServiceNow administrator and developer hos Kamstrup. Nyt job

Rikke Badsberg

Adeno K/S

Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Martin Ingolf Broberg, 43 år,  som webmaster. Han skal især beskæftige sig med at få idura.eu til at spille på alle digitale tangenter og sikre, at siden genererer nye leads. Han kommer fra en stilling som team lead hos Danmarks Radio. Han har tidligere beskæftiget sig med blandt andet at stifte og lede et analyseteam i DR med fokus på web og lyd. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 8. december 2025 ansat Niko Phonekeo som Digital Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med Primært NORRIQs marketing tech stack, digitale kampagneudvikling SEO og lead management. Han kommer fra en stilling som Nordic Marketing Director. Nyt job

Niko Phonekeo

Norriq Danmark A/S