CRM og bogholderi skal tænkes sammen

Da aalborgensiske Advanced Music Service investerede i et CRM-system, var det vigtigt for direktør Thomas Baastrup, at det var en komplet løsning, der kunne bruges på alle niveauer i virksomheden.

Det handlede ikke kun om at få en online CRM-løsning, da direktør Thomas Baastrup skulle vælge produkt til sin virksomhed Advanced Music Service.

Den aalborgensiske grossistvirksomhed køber og sælger dvd'er, og det betyder, at hverdagen byder på masser af kundekontakt.

– Det handlede for mig om at få skabt en sammenhæng mellem samtalen med kunden og dens ordrehistorik. Jeg kunne godt lide CRM-måden at tænke på, siger Thomas Baastrup.

Han forklarer, at det var vigtigt at finde en løsning, hvor bogholderi, lagermodul og kommunikationen til sælgerne kunne integreres.

Langt billigere

Thomas Baastrup ledte med lys og lygte efter den løsning, der passede bedst til virksomheden og de krav han havde.

Han endte med at vælge en CRM-løsning, der var hosted og, hvor den ønskede integration var en mulighed.

– Jeg kiggede selvfølgelig også på de mere etablerede systemer, men der talte vi om millioner af kroner. Jeg valgte løsningen fra Netsuite, som er meget billigere per medarbejder, siger Thomas Baastrup.

Advanced Music Service har 10 brugere på systemet, hvoraf to er agenter, som har deres eget login.

– Vi skal ikke betale for en opdatering af en server, som vi selv skal have stående. Vi sidder bare med tynde klienter, som kommunikerer med en server i USA, siger han.

En komplet løsning

– Fordi vi kan se, hvilke samtaler vi har haft med kunden, hvornår vi har været på besøg, og hvilke varer han tidligere har købt, så er vi i stand til at yde kunden en bedre service. Og det er selvfølge også noget, vi vinder ved, siger Thomas Baastrup.

Hos Advanced Music Service er såvel lager som revision udflaget.

Lageret benytter et afskærmet login, så de selv kan printe eksempelvis pakkesedler ud fra de oplysninger, som ligger i systemet. Det sker uden at de samtidigt får adgang til alle mulige andre oplysninger.

Hos bogholderiet har de på samme måde adgang til firmaets system, men kun til ERP-delen, som er integreret med CRM-systemet.

– Det var lidt besværligt i starten. Vores tidligere revisor kunne ikke overskue det. Han sagde, at det svarede til at have købt en jumbojet, når man kun havde kørerkort til en traktor, siger Thomas Baastrup.

Netsuite vokser

Engelbrecht Consulting, der er nordeuropæisk partner for Netsuite, har den første periode siden introduktionen af Netsuite i Danmark målrettet mod potentielle forhandlere.

Administrerende direktør Christian Engelbrecht Kiaerulff fortæller at store it-beslutninger efter hans overbevisning ofte tager fra hen ved trekvart år.

– Det går fremad. Vi ligger i forhandlinger med tre nordeuropæiske systemhuse og med flere end 30 potentielle kunder. Der er typisk tale om virksomheder med mere end 10 samtidige brugere, siger han.

Annonce

Annonceindlæg fra Computerworld

Hvad sker der, når bryllupsrejsen med AI er forbi?

Lige nu er det svært ikke at være begejstret for AI.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

Thomas Harboe Hald

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job