Er du fyldt 14 år og søger du asyl i Danmark, bliver dit fingeraftryk scannet, og der bliver taget et digitalt fotografi.
Fotografiet skal bruges til dit asylkort, mens det elektroniske fingeraftryk bliver sendt til Rigspolitiets fingeraftryksafdeling.
Med hjemmel i udlændingeloven bliver fingeraftrykkene her sammenholdt med en national database for at undersøge, om ansøgeren er sigtet for kriminalitet, eller om vedkommende allerede har søgt om asyl – men måske bare under et andet navn.
Europæisk samarbejde
Indtil nu er fingeraftrykkene, udover at være blevet holdt op i mod den danske database, ligeledes blevet udvekslet med de andre nordiske landes databaser.
De nordiske lande har nemlig etableret nogenlunde ens systemer, der tages i brug, når asylansøgere hhenvender sig ved deres grænser.
Men det er et samarbejde, som snart får flere partnere.
– Vi forventer, at vores samarbejde med Eurodac-systemet vil træde i kraft omkring 1. april. Så får vi muligheden for også at udveksle oplysninger med de andre europæiske lande, som er med i samarbejdet, siger Jørgen Tagge, chefkriminalinspektør i Rigspolitiets udlændingeafdeling.
Eurodac
Eurodac-systemet forvaltes af Europa-kommisionen.
Det består af en central database med fingeraftryk og de elektroniske midler, der kræves for at kunne udveksle oplysningerne mellem de enkelte lande og den centrale database.
Systemet giver medlemslandene mulighed for nemmere at fastslå asylansøgernes identitet - blandt andet for at sikre om ansøgeren ulovligt har rejst ind i EU.
- VI vil meget hurtigt få et svar, hvis der er et match mellem fingeraftrykkene fremfor i dag, hvor vi må sende papirblanketter, siger Jørgen Tagge.
Formålet med at etablere Eurodac har været at gøre det lettere at anvende Dublin-konventionen, som indeholder en række bestemmelser, der skal fastsætte, hvilket land der skal behandle en asylansøgning.
Ikke ved grænserne
Dublin-konventionen er også medvirkende til, at man ikke bare kan sende en asylansøger retur over grænsen, hvis det viser sig, at vedkommende allerede har søgt asyl et andet sted.
Derfor er der heller ikke udsigt til, at grænsepolitiet bliver udstyret med fingeraftryksscannere.
Hvad enten en asylansøger henvender sig ved den dansk-tyske grænse, i en lufthavn eller på hovedbanegården i København, så han sendt videre til Sandholm-lejren, hvor hans sag behandles.
Til alles fordel
Asylansøgere vil ifølge Jørgen Tagge også få fordele, når det nye system bliver indført.
– Den hurtigere afklaring af, hvem der skal behandle sagen betyder, at asylansøgerne ikke skal tilbringe så meget tid i asylcentre, siger han.
Han forventer, at det samtidigt vil have en afsmitning økonomisk.
Der vil ganske enkelt være penge at spare ved den kortere behandlingstid og de kortere ophold i asylcentre.
Indtil videre er der ikke planer om at tage andre biometiske løsninger i brug, men Jørgen Tagge mener, at teknologier som irisscanninger og fotogenkendelse formentlig bliver aktuelle på længere sigt.
