Europas største pengemæssige projekt i rumfartsindustriens historie har en dansk nøglespiller.
Terma med hovedsæde i Århus har vundet ordren på at udvikle og producere strømforsyninger til de første fire af i alt 30 satellitter i navigationssystemet Galileo.
Galileo er et nyt civilt europæisk satellitnavigations-system, som det europæiske rumfartsagentur ESA og EU-Kommissionen står bag.
- Konkurrencen på området er afsindig hård, så vi er ret stolte af, at vi fik ordren, siger Carsten Jørgensen, direktør i Terma i Space-divisionen.
60 millioner til at starte med
Rumfart er lig med politik på højt plan, og Carsten Jørgensen fremhæver samarbejdet med Forskningsstyrelsen under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling som helt centralt for, at det lykkedes Terma at hive de prestigefulde ordrer hjem.
Udover strømforsyninger er Terma også med i det internationale konsortium, der skal udvikle mission-control-systemet, som teknikerne styrer satellitterne med, når de har forladt jorden.
Endelig skal Terma udvikle software til check-outsystemet, som sikrer, at hver enkelt satellit er i orden inden opsendelse.
De tre ordrer er cirka 60 millioner kroner værd for Terma, men potentialet er langt større. Kontrakterne på de resterende 26 satellitter udbydes i 2007, og her står Terma i første række til at sikre sig kontrakten på strømforsyninger.
Står stærkt
- Får vi ordren på strømforsyninger til også de sidste 26 satellitter, så kigger vi på en omsætning på mindst 300 millioner kroner, siger Carsten Jørgensen.
Galileo er Europas svar på amerikanernes GPS-system, og systemet bliver en værdig kombattant. Hvor GPS sikrer en nøjagtighed på omkring 10 meter, bliver det med Galileo muligt at fastslå positioner med mindre end en centimeters nøjagtighed.
- Udover, at Galileo bliver mere nøjagtigt, så sikrer systemet til enhver tid integriteten af signalet. Det betyder, at brugerne kan være sikre på, at signalet på intet tidspunkt falder ud, som det ind imellem sker med GPS, siger Carsten Jørgensen.
Samtidig er det europæiske signal og teknologien bag af en sådan beskaffenhed, at det kan modtages inde i bygninger, hvilket GPS-signalet ofte har problemer med.
200.000 arbejdspladser
Det ventes at Galileo vil trække en massiv hale af arbejdspladser i sit kølvand, præcis som mobiltelefonerne gjorde det, da de brød igennem for alvor.
- EU og ESA regner med, at infrastrukturen bag Galileo kan skabe mere end 200.000 arbejdspladser, når der skal udvikles produkter og applikationer til systemet, siger Carsten Jørgensen.
Han nævner brandmænd, biler og blinde som oplagte emner. Brandmænds uniformer kan udstyres med sensorer, så deres færden i en brændende bygning kan følges udefra, og de kan dirigeres hen, hvor der er brug for dem.
Brandmænd, biler og blinde
Biler kan udstyres med baksensorer, så man kan være sikker på ikke at bakke ind i bilen bagved under en parkering. Sådanne sensorer findes allerede, men fremover kan de baseres på satellitsignaler og får større nøjagtighed.
- Et spansk firma vil lave et vejvisersystem til blinde baseret på Galileo. En blind skal stadig have sin førerhund, men vil kunne få helt præcise talte instruktioner til en given rute, siger Carsten Jørgensen.
Der findes i dag to systemer, det russiske GLONASS og det amerikanske GPS (Global Positioning System). Galileo skal være operativt fra 2010 med i alt 30 satellitter, der placeres i tre baner i en afstand af cirka 23.000 kilometer fra jorden.
