Jævnstrøm i serverrummet sparer strøm

Ved at benytte jævnstrøm til distribution af strømmen i serverrummet, er det muligt at spare helt op til 15 procent på elforbruget, viser amerikansk forsøg.

En central jævnstrømsforsyning i serverrummet kan spare 15 procent på elforbruget i forhold til vekselstrøm og individuelle strømforsyninger på serverne.

Det viser en test foretaget af Lawrence Berkeley National Laboratory i samarbejde med 20 teknologifirmaer, skriver magasinet eWeek.

Forsøget bestod af to ens serverrum opstillet hos Sun Microsystems, hvor det ene fik traditionel vekselstrøm, mens det andet anvendte 380 volt jævnstrøm.

Særlige transformatorer

I begge tilfælde blev der benyttet standardudstyr, selvom det i jævnstrømsforsøget var nødvendigt at koble særlige transformatorer til hver server.

Forsøget viste, at der generelt kunne spares omkring 15 procent på energiforbruget.

Det er en væsentlig forbedring i betragtning af, at den største udfordring i store moderne serverrum er køling og elforbrug.

Strømmen til serverrum går i dag gennem en række konverteringer.

Kan springe trin over

En central jævnstrømsforsyning ændrer ikke betydeligt ved processerne, men gør det muligt at springe en række konverteringstrin over.

Forsøgsopstillingen hos Sun skulle vise, at det ville være forholdsvis let at foretage denne ændring og høste en energigevinst.

- Vores mål var at vise, at det kunne gøres med almindeligt tilgængelige produkter, siger projektchef William Tschudi fra Lawrence Berkeley National Laboratory til eWeek.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job