Intel sælger afdeling for optiske netværk

Intel har solgt selskabets afdeling for optiske netværkskomponenter, som danske Giga var en del af indtil lukningen i maj, til chipfirmaet Cortina.

Chipgiganten Intel har solgt selskabets afdeling for komponenter til optiske netværk til chipfirmaet Cortina for anslået omkring 770 millioner kroner.

Frasalget kommer som følge af Intels forsøg på at trimme virksomhedens organisation og skære de forretningsområder fra, der ikke er en del af selskabets kernestrategi.

Salget betyder samtidig, at Intel får omkring 120 medarbejdere færre på lønningslisten.

Selskabet forventer at skulle af med omkring 10.500 medarbejdere inden udgangen af 2007.

En vis andel af de 120 medarbejdere vil dog blive tilbudt job hos Cortina, oplyser selskabet ifølge San Jose Mercury News.

Intels afdeling for optiske netværkskomponenter var den del af Intel, som danske Giga blev en del af, da Intel i 2000 købte Giga for omkring 9,4 milliarder kroner.

Det er dog uklart, hvorvidt der følger dele af de hovedsageligt immaterielle rettigheder fra Giga med i salget til Cortina.

Intel lukkede endegyldigt sin udviklingsafdeling i Danmark i maj i år.

Læses lige nu

    Annonce

    RackPeople

    Teknisk Lead

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    AI Data Architect

    Københavnsområdet

    Everllence

    R&D Data Scientist

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S