ComputerViews: Googles køb af YouTube for 10 milliarder kroner i sidste uge rystede verden.
Ingen har betalt et så stort beløb for et nyt website uden forretningsmodel og indtjening, siden dotcom-æraen toppede i 2000.
Har Google betalt en overpris for YouTube eller ej?
Det kommer næppe til at bero så meget på YouTubes evne til at tjene penge i fremtiden, som på Googles evne til at sikre en position som den fremmeste søgemaskine på fremtidens sociale internet – eller Web 2.0, som er noget ganske andet, end de sidste 10 års gamle, velkendte førstegenerations internet.
Forsøger at undgå Microsoft-fejl
Sat på spidsen kan Googles køb af YouTube derfor snarere ses som et forsøg på at undgå Microsofts fejltagelse i midt-1990'erne, hvor verdens største softwaregigant – betaget af sin egen kolossale succes og skråsikker på fremtiden – undervurderede betydningen af det spirende internet.
Googles mission er at ”organisere verdens viden” på internettet.
Hidtil har den viden hovedsagelig været tekstbaseret og velegnet til at blive sorteret efter Google algoritmer.
Problemet er, at video er langt vanskeligere at indeksere, end tekst.
Det er stort set umuligt at søge meningsfuldt på video, så brugerne må forlade sig på andres mening, karakterer og samlinger for at finde de gode ting. Med andre ord kræver det sociale netværk, der fungerer præcis som YouTube.
YouTube repræsenterer samtidig med sine 100 millioner brugere i dag det største videosite på nettet.
På et tidspunkt, hvor video på nettet er ved at eksplodere og et mylder af nye videosites etablerer sig, kan YouTube netop nu – tilført Googles maskinpark og søgekraft – positionere sig som det dominerende videonetværk i verden, hvor brugerne lettest og hurtigst kan finde, hvad de søger – uanset om det er millioner af hjemmevideoer eller professionelle musikvideoer, tv-programmer og film, som Google og YouTube umiddelbart før handelen har indgået med en række musikproducenter og mediehuse om at distribuere på nettet.
Google vil altså ikke selv producere indhold og genere store medieproducenter som NewsCorp. Google vil derimod ”bare” positionere sig som verdens største indholdsdistributør med den mulighed for annonceindtægter, som det nu engang giver, når man har opmærksomheden fra størstedelen af klodens øjne.
Den position – med de multimilliardindtægter det åbner for – kunne Google have haft svært ved at opnå uden at veksle egne aktier for 10 milliarder kroner (Googles samlede aktiebeholdning er 750 milliarder kroner værd) for at forhindre rivalerne Yahoo og Microsoft, samt mediegiganterne NewsCorp og Viacom, i at købe YouTube, sådan som de ellers alle gerne ville.
Har Googles matematiske begavelser Larry Page og Sergey Brin regnet den strategiske algoritme rigtigt ud for fremtidens markedsplads eller ej?
Giv det to år. Så kender vi svaret.
