WiMAX: Hvornår rykker vi i Danmark?

Efter to år i tænkeboksen er de danske myndigheder nået frem til, at det vil være en god idé at holde auktion over en række ledige frekvenser til trådløst bredbånd engang i 2007. I Norge er der for længst afholdt en WiMAX-auktion, og i Sverige er den lige på trapperne.

I februar eller marts næste år sker der noget.

Sådan lyder det fra IT- og Telestyrelsen (ITST), der har haft god tid til at tænke godt og grundigt over, hvad der skal ske med en række eftertragtede licenser til trådløst bredbånd i Danmark.

Det er nemlig i disse dage to år siden, ITST tog konsekvensen af et veritabelt bombardement af licensansøgninger fra virksomheder, der alle ville levere bredbånd til danskerne gennem luften.

Den store interesse fik ITST til at trække stikket ud og stoppe med at udstede nye licenser. Styrelsen skulle først have klarlagt, om der var tale om såkaldt ”frekvensknaphed”.

FWA blev et flop

ITST blev måske taget på sengen, da licenser til trådløst bredbånd frem til det tidspunkt ikke var særligt populære. En række teleselskaber med Sonofon i spidsen havde brændt nallerne godt og grundigt på licenser, som staten uddelte i 2000 til trådløst bredbånd, eller såkaldt FWA (Fixed Wireless Access).

FWA er nemlig aldrig blevet det, som politikere, virksomheder og kunder drømte om. I dag får sølle 19.000 danskere ifølge den netop offentliggjorte rapport ”Informationssamfundet Danmark - It-status 2006”, som er udgivet af Danmarks Statistik og IT- og Telestyrelsen, bredbåndsforbindelsen leveret gennem luften.

Det handler om WiMAX

Men trods de dårligere erfaringer, anbefalede ITST i oktober sidste år efter en længere høringsproces videnskabsminister Helge Sander, at der skulle afholdes en ny FWA-auktion. Den fornyede interesse for FWA viste sig primært at skyldes store forventninger til den trådløse bredbåndsstandard WiMAX (Worldwide Interoperability for Microwave Access).

WiMAX bakkes op af mange betydende markedsaktører og har en teoretisk mulighed for rækkevidder på op til 50 kilometer og båndbredder på op til 70 Mbit/s. WiMAX forudses også at være enkel og billig at installere, og kan dermed blive en reel udfordrer til bredbåndsforbindelser over kobber- eller fiberkabler.

Auktionen kommer til at gælde licenser i frekvensbåndene fra 3410 til 3800 MHz, hvor WiMAX-standarden hører hjemme, og der derfor enten er eller kommer en del standardudstyr. FWA-auktionen bliver derfor i realiteten en WiMAX-auktion.

Licenserne skulle ifølge en indstilling fra ITST til videnskabsministeren sælges på en auktion inden udgangen af 2006, men det er blevet udskudt til en gang i 2007. I begyndelsen af november lød det så fra ITST og videnskabsministeren, at de ledige frekvenser skal anvendes til at sikre adgang til internettet for de to procent af befolkningen, der endnu ikke kan få bredbånd.

Danmark halter bagefter

Det er en ædel tanke, men mens vi i Danmark fortsat bruger tiden på at diskutere, hvordan WiMAX-kagen skal skæres, så er vores nabolande for længst skredet til handling.

Allerede i november 2004 afholdt den norske pendant til IT- og Telestyrelsen, Post- og Teletilsynet, auktion over 25 Wimax-frekvenser i seks geografiske regioner. Der blev budt på alle frekvenserne og efter 44 auktionsrunder blev der budt 37 millioner norske kroner for licenserne. I Sverige har en WiMAX-auktion til næste år trukket 1.441 ansøgninger.

Læses lige nu

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Midtjylland

    Søfartsstyrelsen

    Strategisk og visionær it-arkitekt

    Region Sjælland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-supporter til Lokal IT Servicecenter i Karup

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Claes Justesen som Principal. Han kommer fra en stilling som Director hos Valtech. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job
    Mikkel Hjortlund-Fernández, Service Manager hos Terma Group, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest. Foto: Per Bille. Færdiggjort uddannelse
    Lector ApS har pr. 2. februar 2026 ansat Jacob Pontoppidan som Sales Executive i Lectors TeamShare gruppe. Jacob skal især beskæftige sig med vækst af TeamShare med fokus på kommerciel skalering, mersalg og en stærk go to market eksekvering. Jacob har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling i internationale SaaS virksomheder. Nyt job

    Jacob Pontoppidan

    Lector ApS