– Aftaler, der binder medarbejdere, skal væk.
Sådan lyder den kontante ordre fra departementschef Bo Smith fra Beskæftigelsesministeriet til alle ledere i styrelser, direktorater og afdelinger under ministeriet.
Onsdag i sidste uge skrev ministeriets øverste embedsmand til lederne og fortalte i klare vendinger, at jobkartel-aftaler ikke harmonerer med ministeriets indsats for et fleksibelt arbejdsmarked.
Seks aftaler
Hans udmelding kommer, efter at Computerworld i sidste uge afslørede, at ministeriet havde i alt seks aftaler, der hindrede ministeriet eller Arbejdsskadestyrelsen (under Beskæftigelsesministeriet) i at ansætte medarbejdere fra de pågældende virksomheder. Arbejdsskadestyrelsens to aftaler viste sig endda også at binde styrelsens egne medarbejdere - uden medarbejderne selv vidste det.
Departementschefen understreger, at han ønsker de bedst kvalificerede til stillingerne i ministeriet, og at aftalerne om ikke at ansætte bestemte grupper alene af den grund er uholdbare.
Ministeriet sad selv på beviserne
De ansvarlige it-chefer vil ikke blive stillet til ansvar for at have indgået aftalerne, fortæller departementschefen og understreger, at aftalerne aldrig har været forbi departementet og dermed hans bord.
– Desuden er aftalerne jo ikke ulovlige, siger Bo Smith.
Lige siden oktober har beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen ellers gentagne gange efterlyst konkrete eksempler, der beviser jobkartellerne. Konkrete eksempler, som hans eget ministerium efter Computerworlds afsløringer har vist sig selv at kunne levere.
I dag skal beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) stå skoleret på Christiansborg, hvor han er blevet kaldt i samråd på grund af aftalerne i ministeriet.
Ved sidste samråd tog ministeren klart afstand til jobkarteller.
– Det er hamrende umoderne, at virksomheder, frem for at skabe attraktive arbejdspladser, stavnsbinder medarbejdere, sagde han dengang.
Fortsat aftaler
Imens Beskæftigelsesministeriet har travlt med at rydde op i aftalerne og skabe overensstemmelse mellem ministerens udmeldinger og ministeriets handlinger, har Statsministeriet fortsat én aftale, der binder medarbejdere.
Og de to ministerer er ikke de eneste ministerier med de udskældte aftaler. Computerworld har netop fået indsigt i dokumenter, der viser, at også Undervisningsministeriet har haft to aftaler, hvoraf den ene aftale også bandt medarbejdere i ministeriet. Endelig har Ingeniøren beskrevet en klausulaftale i Kulturministeriet.
Dokumentation: Departementschefens brev
Til direktørkredsen i samtlige enheder under Beskæftigelsesministeriet
Hemmelige klausuler begrænser mobiliteten på arbejdsmarkedet
Hemmelige klausuler, der begrænser mobiliteten på arbejdsmarkedet, har været i fokus nu gennem nogen tid. Sådanne hemmelige klausuler er aftaler, som virksomheder indgår – uden de ansattes vidende – om ikke at ansætte hinandens medarbejdere eller aftaler begrænsninger for en fri rekruttering.
Sådanne hemmelige aftaler er betænkelige, og ministeren har da også udtalt sig imod, at arbejdsgivere på denne måde stavnsbinder de ansatte – uden deres kendskab. Regeringen har yderligere nedsat et udvalg, som skal se nærmere på disse aftaler og på reguleringen heraf. Læs mere herom på ministeriets hjemmeside http://www.bm.dk/sw15839.asp
Det er imidlertid kommet frem, at sådanne klausuler også er indgået med offentlige arbejdsgivere.
For mig at se harmonerer sådanne aftaler ikke med pligten som offentlig myndighed til gennem en åben og fri rekruttering at søge den bedst kvalificerede til et ledigt job.
Jeg skal derfor opfordre til, at hver enhed opsiger eventuelle klausuler af denne karakter. For mig er det vigtigt, at ministeriet viser vejen som attraktiv arbejdsplads og lever op til vor mission om at arbejde for et fleksibelt og moderne arbejdsmarked.
Med venlig hilsen
Bo Smith
