Forestil dig en virtuel verden uden tyngdeloven eller byggereglementer. En verden, hvor du kan teleportere dig fra den ene ende af kloden til den anden med et klik på en mus Ville du bygge trapper, broer og elevator i dine huse? Døre eller garager?
Næh, hvorfor i den vide verden skulle du dog det?
Alligevel synes den virtuelle verden i Second Life at være plastret til med kopier af den virkelige verdens bygninger.
Og det er fantasiløst – eller på jævnt dansk “røvkedeligt”, som designer Anne Quist fra arkitektfirmaet Arkitema udtrykker det.
Hun har de seneste uger haft ansvaret for at udvikle konceptet for det nye hus, som Computerworld bygger i Second Life sammen med partnerne IBM og Innovation Lab.
– Det er jo lige før, man bruger bygninger fra antikkens Rom og Grækenland med søjler. Det undrer mig, at man bruger så gammeldags formsprog i en verden, der ellers er så anderledes visionær. Det er da dybt underligt,
siger Anne Quist.
Sæbebobler og Naboo
I stedet er Arkitema gået efter at skabe noget anderledes, der udnyttede de nye muligheder i det hus, der skal hedde House of Horizons, når det står færdigt i løbet af januar måned.
Rent fysisk bliver huset placeret på de servere, der i Second Life huser de øer, som IBM har udset sig som et område for at udforske grænserne for det mulige i den virtuelle verden Second Life.
Inspirationen til det nye hus kommer flere steder fra. Ideen til de runde former er hentet fra de menneskelige celler og sæbebobler, der hele kan udvide sig og forandre sig.
Og så bekender Anne Quist, at en del af ideen også kommer fra Starwars-filmene, nemlig fra planeten Naboo, der huser de undersøiske byer befolket af gunganerne.
– Jeg sad og så filmen sammen med min dreng en aften. Længere er den ikke, siger Anne Quist.
- Men er der ikke et forkert signal at bruge sæbebobler som inspiration? De har det jo med at briste.
– Jo, måske. Men på den anden side så er bobler jo også umiddebare. Og huset skal jo kun være der så længe, vi skal bruge det. Boblerne er det foranderlige. Og i sig selv er sæbebobler jo også stærke nok, siger Anne Quist.
Ideen med huset er at skabe et sted, der hele tiden forandres alt efter brugernes behov.
Ønsker Computerworlds redaktion at holde et møde væk fra alle andre i huset, kan en af boblerne frigøre sig selv fra huset og svæve mod himlen.
Private møder kan foregå i bobler, der afskærmes fra andre.
Men grundlæggende er ideen, at huset skal være åbent for alle, der ønsker at besøge det. Ganske som den mere traditionelle Reuters bygning i Second Life er blevet et landemærke – en slags “under uret”– for de, der vil mødes i den virtuelle verden.
Læs mere i fredagens trykte udgave af Computerworld:
IBM tager et ordentligt skridt ind i den virtuelle verden
