Danmark er en af verdens største bidragydere til den tredje verden. Og på verdensplan udliciteres ulands- og udviklingsprojekter for milliarder af kroner.
En større og større andel af milliarderne går til it. Derfor skal danske it-virksomheder målrettet gå efter eksport til den tredje verden.
– Det er ærgerligt, at der ikke er mere fokus på det, for der er et kæmpe potentiale for danske it-virksomheder, siger chefen for indsigtsafdelingen Christian Schwarz Lausten fra Innovation Lab.
En forretnings-mulighed
Han bakkes op af prorektor Jørgen Staunstrup fra IT-Universitetet og lektor Torkil Clemmensen fra Handelshøjskolen i København.
Christian Schwarz Lausten forklarer, at danske virksomheder ud over at tænke bistand som en hjælp til andre, skal se bistanden som en forretningsmulighed.
– Det er stadigvæk et kontroversielt synspunkt i Danmark. Men det er gammeldags ikke at tænke forretningsmodeller ind i bistandsarbejdet, siger han.
Christian Schwarz Lausten er ikke bleg for at sige, at den
hastigt voksende it-andel af bistandshjælpen allerede i dag kunne udgøre en værdi i milliardklassen for danske it-virksomheder. Penge som andre lande er langt bedre til at få en del af.
USA førende
Især USA er førende inden for humanitær teknologi og at se på ulandsbistanden fra en forretningsmæssig synsvinkel.
Dels tjener virksomhederne på selve leveringen til udviklings- og ulandene, dels anvender virksomhederne teknologien på andre markeder.
Christian Schwarz Lausten nævner den amerikanske virksomhed Potenco, der udviklede energiforsyningen til MIT’s Hundred Dollar Laptop Project.
Forsyningen er på størrelse med et æble og ved at trække i en snor i få minutter, genererer man strøm nok til flere timers brug.
Ud over at anvende energi-forsyningen i forbindelse med ulande, vil Potenco også anvende den til andre markeder, hvor for eksempel travle forretningsfolk eller friluftsmennesker på en nem og enkel måde kan få ny energi til mobilen.
– Det handler altså om at finde den rette forretningsmodel, fastslår Christian Schwarz Lausten.
Samtidig mener han, at denne tilgang til hjælpearbejdet gør større nytte i modtagerlandet.
– Er der tale om forretningsmæssige forbindelser, har begge parter jo en interesse i, at det også på lang sigt går godt. Derfor ser man også, at denne markedstænkning faktisk giver et mere vedholdende og langsigtet hjælpearbejde, fortæller han.
Derfor vinder alle på denne tankegang, der bliver den fremherskende i fremtiden, lyder det fra chefen for Innovation Lab, der i begyndelsen af 2008 afholder en konference om netop humanitær teknologi.
Vand er et godt eksempel
Digerne i Vestjylland har tvunget os til at udvikle en lang række teknologier i forbindelse med vand.
Og den software bliver i dag rullet ud i den tredje verden. For eksempel ved oversvømmelser, flodbølger og forurening af drikkevand.
– Vi er faktisk markedsførende på lige netop det område. Og gør vi noget tilsvarende på andre områder, kan vi få et stort udbytte, siger prorektor Jørgen Staunstrup fra IT-Universitetet.
Jørgen Staunstrup tror, at det næste store område bliver sundhedssektoren.
– Der bruges ligeså meget software inden for sundhedssektoren, som der bruges inden for vandområdet. Og derfor vil Danmark kunne stå stærkt med kombinationen af sundhedsydelser og it, siger han.
Læs mere om emner i fredagens trykte udgave af Computerworld:
- Danida parrer virksomheder
- Danimex lever af nødhjælpsarbejde
