Det er flere år siden, at den store router-og kameraproducent producent TP-Link formelt sagde farvel og tak til sin hjemland, Kina, for i stedet at etablere sig med hovedkvarter i Californien og give den fuld gas som amerikansk router-producent.
Men selskabet er stadig i det skjulte tæt forbundet med det kinesiske styre og anvender stadig i meget stor udstrækning komponenter og dele produceret i Kina til sine routere.
Sådan lyder beskyldningen fra de fire amerikanske delstater Florida, Iowa, Montana og Nebraska, som nu trækker TP-Link i retten for at have vildledt kunderne.
TP-Link flyttede formelt sin produktion af komponenter ud af Kina og til Vietnam, da selskabet i 2024 meddelte, at det brød alle bånd med hjemlandet Kina.
Men de fire stater mener, at kun en brøkdel af de komponenter og dele, som TP-Link anvender, rent faktisk bliver produceret i Vietnam, nemlig 0,5 procent.
Resten af komponenterne bliver stadig produceret i Kina, lyder anklagen. Og det er et problem i en tid, hvor USA er på stikkerne i forhold til Kina, som USA betragter som en hovedfjende på det internationale handelsmarked.
Samtidig mener de fire delstater at kunne bevise, at et byggefirma med tilknytning til det kinesiske militær fornylig har arbejdet på TP-Links fabrik i Vietnam. Dette firma er angiveligt blacklisted i USA.
"En stor del af TP-Links udvikling og produktion foregår fortsat i Kina og er dybt involveret i den kinesiske stats statsstøttede øko-system, ligesom selskabets ledelse anerkender støtte fra den kinesiske regering," lyder det.
De fire delstater fremhæver, at TP-Links enheder tidligere er blevet udnyttet af hackere støttet af både den kinesiske og den russiske regering, ligesom den russiske efterretningstjeneste GRU ifølge tildigere har udnyttet sårbarheder i TP-Link-routere.
Det samme har kinesiske 'Storm-0940,' har Microsoft konkluderet.
60 procent
Ifølge Cybernews er TP-Links meget udbredte i USA, hvor selskabet sidder på mere end halvdelen af markedet for små routere til hjemmet og små-kontorer.
"Millioner af amerikanere har uforvarende inviteret en fremmed modstander ind i deres hjem og bragt deres personlige oplysninger i fare," lyder det ifølge Cybernews fra Austin Knudsen, justitsminister i Montana.
TP-Link afviser alle beskyldninger og meddeler til Cybernews, at selskabet ser frem til at afvise de 'grundløse beskyldninger' i retten.
"TP-Link System er et amerikansk selskab, som lever til alle love og regler i USA," lyder det fra selskabet.
Det meddeler til Cybernews, at det løbende kører store sikkerhedstest i samarbejde med anerkendte sikkerheds-selskaber for at sikre, at alle selskabets løsninger 'lever op til højeste sikkerheds-standarder."