Godmorgen og velkommen til dagens morgen-briefing.
Så er det endelig blevet fredag, og weekenden nærmer sig med hastige skridt. Inden længe kan vi smække benene op og tage et velfortjent hvil efter en lang arbejdsuge.
Vi har dog stadig dagen foran os, så lad os komme til det.
Mit navn er Asger Jepsen, og det har været mig – og er fortsat – en fornøjelse at være vært på dit morgenoverblik.
Systematic lander AI-aftale med Forsvaret
Softwareselskabet Systematic har længe gjort sig store anstrengelser for at gøre sine hoser grønne hos det danske forsvar, og nu kan det danske firma tage et stik hjem på det område.
Firmaet, der leverer softwaresystemer til en række EU- og NATO-lande, har indgået en aftale med Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse om at være leverandør på et kommando- og kontrolsystem til Danmarks droneforsvar. Det skriver Systematic i en pressemeddelelse.
Aftalen skal sikre, at der via systemet kan gives et fælles situationsbillede for forsvarets operative føring af droneforsvaret. På den måde vil både militære og civile myndigheder kunne handle ud fra de samme data i hele tidsplanen af, at fremmede droner observeres, til en militær indsats besluttes og gennemføres.
Systemet vil blive udrullet til en række militære lokationer i Danmark, hvor Systematics forsvarssoftware SitaWare vil integreres med eksisterende systemer til droneforsvar.
Med værktøjet SitaWare Insight indbygget i systemet vil Forsvaret desuden kunne bruge kunstig intelligens til at analysere data i ”nær-realtid”, hvilket vil gøre det muligt at identificere mønstre, afvigelser og mulige trusler. På den måde vil Danmark være et af de første NATO-lande, der kan bruge AI i sit forsvar mod droneangreb, lyder det fra Systematic.
”Hybridkrigen og det ændrede trusselsbillede betyder, at sensorer og enkeltstående systemer ikke er nok i sig selv. Det afgørende er at kombinere data og dele dem i ét fælles billede, så man kan handle, før truslen når at udvikle sig. Det her er vigtigt for Danmark, og det viser, hvordan europæisk forsvar kan omsætte teknologi til reel kapacitet. Forhåbentlig kan det også være til inspiration for andre lande," siger Nikolaj Bramsen, CEO i Systematic, i pressemeddelelsen.
Rapport: Hackere bruger AI mod virksomheders gamle sårbarheder
It-kriminelle bruger i stigende grad AI som led i cyber- og hackerangreb. Og meget tyder på, at de kommer til at gå mere målrettet efter virksomheders gamle sårbarheder og sikkerhedshuller, eller exploits.
Det viser en rapport fra den japanske cybersikkerhedsvirksomhed TrendAI.
Rapporten har undersøgt efterspørgslen efter exploits på cyberkriminelle undergrundsfora fra januar 2023 til januar 2026, var mere end 70 procent af efterspørgslerne rettet mod exploits, der var over to år gamle. Næsten otte procent var mellem 10 og 15 år gamle.
Et exploit kan opstå ved ikke at opdatere eller sikre sine systemer, og rapporten konkluderer, at ved ikke at opdatere systemerne kan der fortsat være potentielle mål hos en given virksomhed i mange år efter.
Virksomhederne er ifølge TrendAI dermed havnet i et dilemma: de skal både reagere hurtigere på nye sårbarheder, samtidig med at gamle sikkerhedshuller fortsat er attraktive for angriberne. Og AI kommer kan gøre det dilemma større.
“Det interessante er, at AI ikke erstatter de gamle sikkerhedsproblemer. Den kan gøre dem mere presserende. Hvis angriberne kan analysere sårbarheder og identificere interessante mål hurtigere, bliver den sikkerhedsgæld, virksomhederne allerede har, potentielt lettere at udnytte,” siger Jonas Hvarness Sebøk-Grandal, country sales director for Danmark, Grønland og Færøerne hos TrendAI, i en pressemeddelelse.
Hele rapporten kan læses på TrendAIs hjemmeside her.
Finland siger stop for Google-datacentre
Det er blevet kaldt selskabets største investering i Europa nogensinde. Nu er det i fare for at blive standset.
Tilbage i september fortalte Google, at det over de næste to år ville investere 13 milliarder euro, svarende til 97 milliarder kroner, i to AI-datacentre i byerne Muhos og Kajaan.
Men nu beordrer den finske tilsynsmyndighed (LVV) Google til omgående at sætte byggeriet af de to datacentre på pause samt alle tiltag, der ”på betydelig vis kan ændre på omgivelserne i forbindelse med de planlagte datacenterprojekter”. Det skriver Euro News.
Ifølge LVV har selskabet bag datacentrene, Tuika Finland, ryddet hundrede af hektar skov og ændret på miljøet og landskabet i Muhos og Kajaan, men har ikke indhentet de nødvendige miljøgodkendelser forud for rydningen.
Nu har Tuika Finland indtil den 14. oktober til at afgive en detaljeret forklaring på, hvordan det har tænkt sig at gennemføre projektet. Sker det ikke, kan det ende med bøder mod selskabet.
"Vi forstår bekymringerne og har ikke levet op til vores egne høje standarder i denne sag. Vi vil studere LVV’s resultater og følge deres vejledning," siger Googles talsmand, Sondre Ronander, til Euro News.
Google planlægger at bygge fire datacentre i de finske kommuner Hamina, Kajaani, Muhos og Vaala. Centrene skal understøtte Googles produkter, herunder Google Search, Gemini, Maps og Youtube.
Nye guides vil vise vej gennem EU-regellabyrinten
Digitaliseringsstyrelsen har på sin hjemmeside søsat to nye online-guides, der skal gøre det nemmere for virksomheder at forholde sig EU’s forordninger på det digitale område. Og som peger i retning af, hvilke EU-forordninger, der er mest relevante for virksomheden.
Den ene guide er Lovgivningsguiden, der er lavet i samarbejde med myndigheder, der har ansvar for den digitale regulering. Guiden indeholder EU-forordninger om regler om kunstig intelligens, databeskyttelse, cybersikkerhed, digitale markeder, digitale tjenester og finansiel digital robusthed.
Den anden guide er Guiden til EU’s dataforordning og giver indsigt i EU’s regler for forbundne produkter, der indsamler data, når det bliver brugt.
Ved at svare på en række spørgsmål om sin egen virksomhed om blandt andet virksomhedens digitale løsninger får brugere udleveret en tilpasset lovgivningsoversigt med de mest relevante EU-regler, centrale krav og henvisninger til de ansvarlige myndigheders vejledninger, der gør sig gældende for ens virksomhed.
De to guides er de første i en serie af guides på digitaliseringsområdet, der vil udkomme senere. Der vil blandt andet komme en guide for EU-forordningen om kunstig intelligens (AI Act) og forordningen om digitale tjenester (Digital Services Act), skriver Digitaliseringsstyrelsen.
Læs mere om de enkelte guides, og hvordan du kommer i gang med at bruge dem, på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside her.
