IE 7 er downloadet 100 millioner gange

Internet Explorer 7 har blot eksisteret i et par måneder, men browseren er allerede blevet downloadet 100 millioner gange.

Microsoft har nået den første milepæl for firmaets nye browser, Internet Explorer 7.

Web-læseren er ifølge analysehuset WebSideStory blevet hentet af ikke mindre end 100 millioner brugere.

WebSideStorys statistik viser desuden, at 25 procent af de besøgende på amerikanske websider bruger Internet Explorer 7.

Det er et antal, der forventes at vokse massivt når Windows Vista bliver lanceret 30. januar.

Integreret i flere udgaver

Internet Explorer 7 er integreret i de forbrugerorienterede udgaver af det nye operativsystem fra software-giganten.

Internet Explorer 6, der kan dateres helt tilbage til august 2001, er dog stadig den mest populære browser på nettet. Den gamle kending sidder nemlig på 62 procent af markedsandelen.

Selvom Microsofts nyeste Explorer 7 har vundet solid popularitet, så viser analysebureauet Net Applications browseropgørelser fra 2006, at Internet Explorer samlet har mistet 5,67 procent points af det samlede browsermarked, så Microsofts samlede andel er på cirka 80 procent.

Til gengæld vokser udbredelsen af konkurrenten Mozillas FireFox, der er gået fra 9,5 procent i januar 2006 til 14 procent i december 2006.

I det forgangne år har Mozilla også lanceret en ny browser, FireFox 2.0, som i december 2006 stod for 5,20 procent af det samlede marked.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S