Ren som sne.
Sådan vurderer skatteminister Kristian Jensen den jobklausul, der indgår i Skats fire-årige rammeaftale med tre store it-leverandører.
Klausulen forhindrer virksomhederne i at headhunte hinandens medarbejdere, men det har ikke været tilfældet i aftalen mellem Skat og leverandørerne, fastslår Kristian Jensen.
Ingen hindring
- To medarbejdere hos Skat har inden for det sidste halve år søgt job hos en af de tre it-leverandører - og fået jobbet, siger ministeren.
Dermed afviser Kristian Jensen, at der skulle være et problem med rammeaftalen.
- Hensigten med bestemmelsen er alene at sende et signal fra Skat til Skats rammeaftaleleverandører (KMD, CSC og IBM, Red.) om, at det ikke vil være velset at foretage ”hvervning” blandt medarbejdere i Skat, som arbejder med systemmoderniseringens udviklingsfaser, siger han.
Strider mod EU-regler
Lidt overraskende forklarer Kristian Jensen i samme svar til Folketinget, at Skat er bevidst om, at den juridiske aftale strider mod EU-retlige principper om arbejdskraftens fri bevægelighed.
Derfor kan ingen af parterne reelt bruge bestemmelsen til noget, eller som det hedder i juridisk sprog "støtte ret på bestemmelsen".
Advokat Peter Lind Nielsen fra Bender Von Haller Dragsted med speciale i it-ret vil ikke kommentere den konkrete sag. Han ser dog kun et motiv til at indgå en aftale, der måske strider mod loven.
- Virksomhederne vil vel ikke tage chancen, hvis de ved, at der er en risiko for en lang retssag, hvis de vælger at ansætte en medarbejder, siger han.
Derfor binder aftalerne, så længe der er den mindste tvivl om hvem der er omfattet og om de er lovlige eller ej.
I øvrigt vurderer Peter Lind Nielsen ikke, at jobkartel-aftaler strider imod EU-retten.
Bruger klausulen efter velbefindende
De tre virksomheder, KMD, CSC og IBM, og Skat kan anvende klausulen langt bredere, end ministeren giver udtryk for.
Peter Lind Nielsen henviser til, at sagen mellem WM-data og Neoprocess, hvor "aktiv ansættelse" faktisk betød, at virksomhederne heller ikke måtte ansætte medarbejdere der af egen drift havde søgt en opslået stilling.
Potentielt kan aftalerne derfor ramme alle, hvis virksomheder en dag vælger at tolke aftalen på den måde.
- Aftalen er så uklar, at jeg ville sige nej, hvis en virksomhed spurgte mig, om den skulle ansætte en medarbejder, der selv havde søgt en stilling, men som samtidig var dækket af aftalen, siger Peter Lind Nielsen.
Oppositionen undrer sig
Arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelskov fra Socialdemokraterne ryster på hovedet af skatteministerens svar.
Han forstår ikke hvorfor skatteministeren ikke med det samme fjerner aftalen, som statsministeren og beskæftigelsesministeren gjorde med deres tilsvarende aftaler.
- Det er utilfredsstillende, at ministeriet ikke aktivt beslutter sig for at opsige aftaler med sådanne klausuler. Kristian Jensen burde tale med sin ministerkollega i beskæftigelsesministeriet, inden han bliver overhalet af lovgivning, siger han.
Thomas Adelskov mener, at Skatteministerens forsvar af aftalen afspejler en intern uenighed i regeringen om hvorvidt disse aftaler er rimelige eller ej.
Skatteministerens svar
Spørgsmål:
- Vil ministeren redegøre for, hvorfor ministeren ikke har opsagt hemmelige jobkartelaftaler i SKAT i lighed med beskæftigelsesministeren og statsministerens opsigelse af tilsvarende aftaler?
Svar:
Jeg vil indledningsvis oplyse, at der ikke findes hemmelige jobkartelaftaler i SKAT. Som det fremgår af Computerworlds artikel, som der henvises til i begrundelsen for spørgsmålet, har SKAT i forbindelse med gennemførelse af systemmoderniseringen indgået en rammeaftale med tre leverandører (CSC, IBM og et konsortium bestående af KMD og Capgemini), hvori der findes en såkaldt loyalitetsklausul (rammeaftalens §3, stk 4).
Ordlyden af klausulen er:
Loyalitet. Ingen af parterne skal i nærværende rammeaftales løbetid og i en periode på 12 måneder efter dens ophør, uanset årsag til sådant ophør, aktivt søge at hverve, såvel direkte som indirekte, sådanne medarbejdere hos den anden part, som har været involveret i arbejde under rammeaftalen, herunder aftaler indgået under rammeaftalen.
Kort fortalt forhindrer klausulen ikke, at medarbejdere kan søge ansættelse hos rammeaftalens parter. Den forhindrer alene aktiv ”hvervning” blandt en begrænset medarbejdergruppe hos rammeaftalens parter.
Hensigten med bestemmelsen er alene at sende et signal fra SKAT til SKAT’s rammeaftaleleverandører om, at det ikke vil være velset at foretage ”hvervning” blandt medarbejdere i SKAT, som arbejder med systemmoderniseringens udviklingsfaser.
SKAT er bevidst om, at der ikke vil kunne støttes ret på bestemmelsen, idet to virksomheder ikke kan indgå gensidige aftaler, som krænker EU-retlige principper om fri bevægelighed.
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at 2 medarbejdere i SKAT, begge involveret i systemmoderniseringen, indenfor det seneste halve år har søgt på jobopslag og fået job hos en af de 3 rammeaftaleleverandører uden, at det har givet anledning til overvejelser i relation til ovenstående loyalitetsklausul, da SKAT ikke opfatter almindelige jobopslag som omfattet af klausulen.
Jeg er informeret om, at SKAT vil drøfte med de 3 rammeaftaleleverandører, hvorvidt klausulen fortsat skal være en del af rammeaftalen.
