Computerworld mener: Danskerne folder kræmmersjælen ud på nettet som aldrig før.
I løbet af blot de seneste to år er antallet af danske e-butikker fordoblet til 7.700. Alene sidste år åbnede 2.200 danske købmænd deres virtuelle butikker for online-kunder.
Det er overvældende tal, når man tænker på, at der findes omkring 35.000 analoge butikker i det fysiske Danmark.
Selv om det ligner en ren dotcom-renæssance, rummer dette boom en helt anden form for realisme end den guldrus, som prægede internetboomet op til år 2000.
Jordnært købmandsskab
Dagens digitale købmand bygger ikke sin forretning på en forventning om adgang til ubegrænset venturekapital og regnskaber opgjort i burn rates, men på jordnær købmandskab, der udnytter mulighederne i billig og nem internetteknologi kombineret med online-modnede forbrugere.
Den fremstormende nye generation netkøbmand repræsenterer derfor næppe en ny digital hype, men er snarere udtryk for en vækstfremmende udvikling, vi som samfund bør gøre alt for at styrke.
De nye købmænd fungerer som inspirationskilder og fakkelbærere for en stærkere iværksætterkultur, der bidrager til væksten og fornyelsen i samfundet.
Åbner dørene
De nye købmænd demonstrerer mulighederne i informationsteknologien og vil uundgåeligt bidrage til en større interesse for it og nysgerrighed efter mulighederne i digital innovation.
De nye digitale købmænd med deres mange små specialbutikker åbner for et større udvalg for kunderne og tilbyder ofte lavere priser, end forbrugerne kan finde i de analoge butikker.
Skyggesiden i udviklingen er, at selv om iværksætterlysten er stærk og de potentielle gevinster store, så matcher købmændenes digitale kompetencer ikke nødvendigvis kravene.
Eller sagt på en anden måde: Blot fordi teknologien nu er enkel og billig nok til, at også mødre på barsel og kontanthjælpsmodtagere kan åbne en netbutik, så strømmer kunderne ikke nødvendigvis til kasseapparaterne.
Skal designes ud fra kundens ønsker
Dårligt gennemtænkte netbutikker er en væsentlig årsag til, at danskerne ikke handler langt mere på nettet, end tilfældet er i dag.
Årsagen er, at langt de fleste netbutikker stadig er designede ud fra ingeniørens eller den analoge købmands synsvinkel – og ikke den digitale kundes.
Det gælder såvel den glade amatør som når store, ressourcestærke erhvervskræfter står bag satsningen.
Konsekvensen er, at vi for eksempel møder “dumme” søgemaskiner, som nok er loyale over for varelageret, men ikke tager hensyn til, at mange kunder ikke kan stave eller taste ordentligt eller kalder en vare for noget andet end e-butikkens system – hvorfor netkunden blot får at vide, at hvad, hun søger, ikke eksisterer.
Vi må ikke undervurdere risikoen for, at dårlige indkøbs-oplevelser, konkursramte netkøbmænd og bristede illusioner kan underminere styrken i den nye bølge. Det har selvsagt ingen en interesse i.
Hvis internettet skal være en effektiv sandkasse for fremtidens iværksættere, er der derfor god grund til at organisere en kollektiv indsats, som styrker chancerne for succes hos de nye digitale købmænd.
Svært at finde kursus
Den fremmeste indsats bør ligge i at sikre et kompetencetilbud. I dag er det vanskeligt for de tusinder af nye digitale købmænd overhovedet at finde et kursus i e-handel eller e-business.
Store kompetenceudbydere som AOF og FOF eller DIEU og Center for Ledelse tilbyder intet, og der er ikke meget hjælp at hente hos Foreningen for Dansk Internethandel.
Det er aldeles urealistisk at forvente, at en kommende netkøbmand ud i børnetøj indruller sig på en flerårig kandidatuddannelse på IT-Universitetet for at åbne sin butik.
Det er på høje tid, at såvel politikerne som kompetenceudbyderne vågner op til den nye digitale dagsorden, som ruller gennem Danmark og sikrer, at samfundets rammetilbud rent faktisk understøtter det momentum, der er i e-iværksætteriet, med alle de vækstmuligheder og innovationsgevinster, det rummer.
