Sander: Obligatorisk offentlig it-tilgængelighed i 2008

Offentlige hjemmesiders handicapvenlighed skal sikres fra 2008, siger videnskabsministeren. Hvorfor skal det tage så lang tid, spørger Det Radikale Venstre.

Alle politikere er enige om, at tilgængeligheden for de handicappede netbrugere skal forbedres på offentlige hjemmesider.

Men tempoet skaber straks større kløfter.

Videnskabsminister Helge Sander (V) fortalte i går i et åbent samråd på Christiansborg, at han vil have obligatoriske tilgængelighedsstandarder indført i forbindelse med det offentliges implementering af åbne standarder 1. januar 2008.

"Vi har iværksat et tilgængelighedsprojekt, der afsluttes i år, og på baggrund af denne undersøgelse forventer jeg, at tilgængeligheden i de offentlige hjemmesider er forbedret markant allerede i år," udtalte ministeren.

R: Det er for sløvt
Men de udsagn om fremtiden stiller handicapordfører for Det Radikale Venstre, Martin Lidegaard, sig ikke tilfreds med.

"Jeg kan slet ikke forstå, at man fra regeringens side ikke indfører et krav om, at alle nye hjemmesider fra dette øjeblik af skal servicere handicappedes behov for tilgængelighed," fortalte han til Computerworld efter samrådet.

Grunden til samrådet var, at IT- og Telestyrelsen i en undersøgelse har afsløret, at der er problemer med tilgængeligheden på offentlige hjememsider.

Undersøgelsen viste, at der var knas med tilgængeligheden på alle de 122 offentlige hjemmesider, som styrelsen har kontrolleret efter de internationale retningslinjer for handicaptilgængeligt indhold på nettet, som den selv anbefaler.

Håndører til banale forbedringer

Helge Sander udtalte ved samrådet, at det vil koste det offentlige ti millioner kroner at forbedre de offentlige hjemmesider. Heraf er kommunernes andel fire millioner kroner.

De penge ser Martin Lidegaard ikke som det store problem, når det gælder om at forbedre de handicappedes fundamentale rettigheder på internettet.

"Jeg synes, videnskabsministeren er noget tåget i sine udtalelser om, hvor skoen trykker. Det er jo bare om at komme igang," sagde han.

Videnskabsministeren erkendte da også, at det ikke er de store armbevægelser, der skal til for at forbedre vilkårerne med hensyn til tilgængeligheden på de offentlige hjemmesider.

"Det er næsten banale ændringer, der skal foretages på hjemmesiderne. Og jeg har derfor skrevet til mine ministerkollegaer, og bedt dem rette op på tilgængeligheden inden for hver deres ansvarsområde," forklarede han.

Der er ikke udregnet en specifik effektiviseringsgevinst ved at gøre de offentlige hjemmesider handicapvenlige. Men IT- og Telestyrelsen forventer dog, at udgifterne til sikring af tilgængeligheden på længere sigt vil tjene sig selv ind igen.

Hjemmeside overvåger hjemmesider

Som et led i regeringens fokus på tilgængeligheden på offentlige hjemmesider, så vil der i takt med de obligatoriske tilgængelighedsstandarder i 2008 også blive indført en kontrol-hjemmeside.

På dette site kan webmastere såvel som borgere kontrollere, om en given offentlig hjemmeside overholder standarderne for tilgængelighed.

Der findes dog allerede forskellige validatorer på nettet, der kan kontrollere disse standarder.

Blandt andre har Web-Konsortiet (W3C) opstillet retningslinjer og validatorer til rådighed for at sikre tilgængelighed i hjemmesidedesign.

Annonce

Event: SAP Excellence Day 2027

It-løsninger | Online og København

Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

9. februar 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S