Nordisk afdeling vil samle ISSA-medlemmer

Tema: Den nye nordiske afdeling af ISSA har efter fire måneder fundet sig til rette med foreningslivet. Gå-hjem-møder skal samle de nordiske medlemmer af den internationale it-sikkerhedsorganisation.

I december fik den internationale sikkerhedsorganisation ISSA - Information System Security Association – en nordisk afdeling grundlagt af eksperter fra blandt andre IBM, Microsoft og GN Store Nord.

Godt fire måneder efter starten tæller foreningen i omegnen af 30 medlemmer, der ved at trække på hinandens erfaringer kan bruge foreningen som et nordisk samlingspunkt for medlemmerne af den amerikanske moderorganisation.

"Det er en netværksforening, hvor man kan erfaringsudveksle og debattere de problemer, som vi alle sammen går og roder med," siger næstformand Lars Neupart, der er direktør i Neupart og en af grundlæggerne af ISSA Nordic.

Med 13.000 primært amerikanske medlemmer i moderforeningen ISSA, kan den nordiske afdeling med næstformandens ord tilbyde 'et stærkt netværk herhjemme med tydelig forankring internationalt'.

Snæver medlemskreds

Medlemmerne kan findes blandt både offentlige og private virksomheder, men adskiller sig ellers fra de fleste andre danske it-sikkerhedsorganisationer ved at henvende sig til en snævert defineret målgrupper, forklarer Lars Neupart.

"ISSA Nordic tager udgangspunkt i dem, der arbejder fagligt med it-sikkerhed, hvad enten de sidder med den it-mæssige eller ledelsesmæssige del. De andre foreninger har en bredere baggrund blandt medlemmerne, og der er jobbeskrivelserne nok lidt mere varieret," siger han.

SecureDanmark det årlige højdepunkt

Planen for foreningen er at mødes hver anden måned, hvor et af medlemmerne holder et oplæg om et emne inden for it-sikkerhed.

Emnerne udspringer af medlemmernes vidensområder, og i det næste halve år byder foreningen blandt andet på gå-hjem-møder om den danske standard for informations-sikkerhed, DS 484, og ethical hacking, hvor hackere bryder ind i it-systemer for at finde deres svage punkter frem for at udnytte det kriminelt.

Møderækken kulminerer i oktober, når ISSA Nordic som medarrangør af konferencen SecureDenmark byder på en hel dag med temaet "The Business of Security".

SecureDenmark-konferencen vil fremover være foreningens store årlige begivenhed.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job