Forskere på Keio Universitetet i Japan har skabt et kunstigt DNA, der kan lagre op til 100 bits i selve gen-sekvensen.
Universitet har med succes lagret en tekststreng på et almindeligt jord-bakterie. Forskerne skrev teksten ”e=mc2 1905,” der er Einsteins relativitetsteori og det år, han opdagede den.
Tekst og billeder
I første omgang kan teknologien bruges til at spore medicin, men den kan også bruges til at opbevare tekst og billeder i mange årtusinder.
Det er et stort fremskridt i forhold til nutidens hardiske, der i de fleste tilfælde højst kan opbevare data i 100 år.
Det kunstige DNA kopierer sig selv flere gange og indsætter både kopier og den originale tekststreng i bakteriets gensekvens.
Kopierne fungerer som backup filer og sikrer data mod naturligt forfald.
Bakterier har et særligt kompakt DNA, der nedarves gennem generationerne.
De informationer der er lagret i DNA nedarves også og på den måde kan store datamængder opbevares i meget lang tid.
