Åbne standarder bliver et opgør med Microsoft

Flere af de politiske partier i Danmark mener, at indførelsen af åbne standarder skal være løftestang til at bryde det, der beskrives som Microsofts monopol.

Flere politiske partier har ikke til hensigt at efterkomme henstillingen fra IT- og Telestyrelsens implementeringsplan, der blev offentliggjort i fredags.

Den siger, at udveksling af tekstbehandling mellem offentlige myndigheder skal anvende både Open Document Format og Office Open XML.

Flere partier giver dog nu udtryk for, at indførelsen af åbne standarder i det offentlige skal være et farvel til Microsoft og goddag til open source-folket.

Bryd Microsofts monopol

I 2006 vedtog Folketinget det Radikale Venstres forslag om at gøre det obligatorisk for offentlige institutioner at benytte åbne standarder efter januar 2008.

Dengang var beslutningen i manges bevidsthed ensbetydende med, at dokumentformatet ODF (Open Document Format) havde sejret over Microsofts lukkede dokumentstandard.

Hvis Microsofts Open XML, der i øjeblikket er til godkendelse hos standardiserings-organisationen ISO, blåstemples, sidestilles det med ODF som en åben standard.

Fra et politisk perspektiv er der dog flere, som knytter begreberne endog meget tæt sammen.

"Vi har principielt ikke valgt side i kampen, men der er da ingen tvivl om at dette er en god lejlighed til at bryde Microsofts monopol," siger Holger K. Nielsen, der er it-ordfører i SF.

Denne politiske holdning, der deles af andre af Folketingets partier, der ligeledes giver udtryk for, at lovgivningen om åbne standarder også er et opgør med Microsoft.

"Den offentlige sektor bør frigøre sig fra Microsoft og aktivt medvirke til at styrke konkurrencen på it-området," udtaler Per Clausen, IT-ordfører for Enhedslisten.

"Alene af den grund bør offentlige it-indkøbere i fremtiden satse på Open Document Format, når åbne standarder indføres, som vedtaget af folketinget,”

Erhvervslivet vælger Open XML

Microsoft giver udtryk for, at de forventer, at det vil blive kunderne og ikke politikerne, der skal bestemme hvem, der er bedst og det udsagn bakkes op af analysehuset IDC.

På trods af politisk skepsis mod Open XML og Microsoft skriver IDC i rapporten "The Road To Open Document Standards", der sætter fokus på de tekniske begreber og definitioner, at der ikke er tvivl om udfaldet.

Rapporten konkluderer først og fremmest, at der ikke er fundamentale forskelle i 'åbenheden' af de to formater, der begge lever op til de basale krav, der er til en åben standard, hvilket signalerer at Open XML står til ISO-godkendelse.

Samtidig er direktøren for IDC ikke i tvivl om, at Open XML vil vinde slaget.

"Open XML appellerer til virksomhederne, der vil vælge formatet. De offentlige institutioner vil have en pragmatisk tilgang til problemstillingen og derfor følge i erhvervslivets fodspor," siger Per Andersen, der er direktør i IDC.

Parterne er med de markante udmeldinger nu for alvor ved at kridte banan op til den uundgåelige kamp om de åbne standarder, der igen er ved at blusse op.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S