Næse til Finansministeriets statslige pc-aftaler

Klagenævnet for Udbud har afgjort, at Lenovo blev fejlagtigt tilgodeset, da statens pc-aftale blev indgået i efteråret 2006. Alligevel er kontrakten juridisk bindende, hævder Finansministeriet.

Det var rigtigt, da Finansministeriet diskvalificerede Fujitsu-Siemens bærbare computer. Men Finansministeriet har handlet i strid med sit eget udbud, da det samtidigt tillod andre leverandørers laptops i de statslige pc-aftaler i oktober 2006.

Sådan lyder afgørelsen fra Klagenævnet for Udbud, efter det har behandlet Fujitsu-Siemens klage over favorisering af leverandører fra efteråret 2006.

På den baggrund underminerer Klagenævnet Finansministeriets beslutning om at indgå aftale med Lenovo som statslig pc-leverandør.

I afgørelsen fra Klagenævnet står der, at Finansministeriet har handlet i strid med Udbudsdirektivet ved ikke også at afvise tilbudet fra Lenovo.

Det skyldes, at højden på Lenovos tilbudte computer varierer fra 20 til 35 millimeter, hvor ministeriets minimumkrav lyder på 30 millimeter.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Lenovo i sagen.

Finansministeriet: Aftalen er juridsk bindende
Hos Finansministeriet betragter man dog Klagenævnets afgørelse som en sejr.

"Klagenævnet slår fast, at vi var både berettiget og forpligtet til ikke at tage Fujitsu-Siemens’ tilbud i betragtning i vores pc-udbud, fordi det ville have været ulovligt at bruge tilbuddet," siger kontorchef i Finansministeriet, Signe Lynggaard Madsen til Computerworld.

Hun peger på, at Fujitsu-Siemens angav højden til at være 34 millimeter, hvor det ufravigelige krav lød på 30 millimeter.

Men Lenovo overskrider også denne grænse.

"Lenovo opfylder minimumskravene, men har angivet, at højden varierer i tilbudets supplerende oplysninger. Og på den baggrund vurderer Klagenævnet, at vores beslutning om at indlemme Lenovo som leverandør har været forkert. Men aftalen er stadig juridisk gældende," forklarer Signe Lynggaard Madsen.

Den juridiske binding skyldes i følge Signe Lynggaard Madsen, at der er indgået gældende juridiske aftaler, som også er forpligtende for Finansministeriet.

Da Fujitsu-Siemens klagede i november 2006, gav Klagenævnet nemlig Finansministeriet grønt lys for at skrive kontrakterne under med Lenovo, Dell og Topnordic efter nævnets midlertidige behandling af klagen.

Finansministeriet kan derfor ikke gå i nyudbud, før de 1-årige kontrakter udløber.

Det betyder, at den statslige pc-aftale stadig forpligter alle statslige myndigheder til at købe pc’er fra Lenovo, Dell og Topnordic i gennem Statens og Kommunernes Indkøbs Service

Glæde hos Fujitsu-Siemens

Klagensagen begyndte at rulle i november 2006, da Fujitsu-Siemens klagede over, at Finansministeriet havde diskvalificeret selskabets bærbare computer på grund af, at computeren var fire millimeter højere end de tilladte 30 millimeter.

Og Klagenævnets endelige afgørelse vækker glæde hos Fujitsu-Siemens.

"Vi betragter afgørelsen som en kæmpesejr og en stor næse til Finansministeriet. Det er fair nok, at vi blev diskvalificeret i efteråret, men nu har vi fået medhold i at i hvert fald ét af de tre vindende selskaber heller ikke har overholdt minimumskravene til højden," siger administrerende direktør fra Fujitsu-Siemens, Lars Wørzner.

Han forklarer, at klagenævnet nu utvetydigt påpeger, at Finansministeriet burde have afvist Lenovos tilbud med samme argument som Fujitsu-Siemens blev præsenteret for i efteråret.

Fujitsu-Siemens får dækket klagesagens omkostninger på 75.000 kroner, og Lars Wørzner overvejer nu et nyt sagsanlæg mod Finansministeriet.

Procedurer vil blive ændret

Signe Lynggaard Madsen forklarer, at Klagenævnet har påpeget, at Finansministeriet har lavet en forkert vurdering af en oplysning.

Finansministeriet mener dog, at oplysningen kan vurderes på to måder, men tager Klagenævnets fortolkning til efterretning.

"Vi vil ændre vores procedurer, så en tilsvarende fortolkningstvivl ikke kan opstå igen," udtaler hun.

Lars Wørzner er dog noget uforstående over for den melding.

"Først begår ministeriet en fejl, og derefter retter ministeriet den ikke. Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan vi i Danmark kan have et ministerium, der ikke kan rette sig ind efter et uafhængigt klagenævn," slutter han.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Lenovo

    Hvorfor lykkes nogle organisationer med AI – mens andre sidder fast i pilotfasen?

    AI rykker fra teknologiagendaen til den strategiske dagsorden. Men for mange er vejen fra ambition til målbar værdi længere end forventet.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S