Det er altid svært at komme ind bag overfladen på teknologi-buzzwords.
Selv om der er hold i indholdet, så kan opreklamerings-maskinen køre det så langt ud på et sidespor, så det bliver svært at skelne mellem modefænomen og det der oprindeligt blev lovet.
PR-folk, der er ivrige efter at skabe en forbindelse mellem deres nye produkt og en "brandvarm ny teknologi", bruger udtrykket selvom det ikke rigtig passer.
Hvornår kommer barnet?
Artikler udråber den nye buzzword-indsmurte teknologi til at kunne revolutionere brugen af computere.
Man forventer snart at høre om en kvinde, der opkalder sit barn efter den nye teknologi, og til sidst ender teknologien med at få skylden for den globale opvarming.
Dette fænomen passer helt sikkert på den gruppe af teknologier og serviceydelser, der er samlet under web 2.0 betegnelsen.
I denne artikel vil vi opsummere hovedpointerne for at kaste lys over, hvad web 2.0 er - og hvad det ikke er - så du kan anvende det i dit ervherv.
Hvorfor er web 2.0 så interessant?
Lad os begynde med et blik ovenfra.
Mange ser web 2.0 som et større skifte i brugen af computere, fordi i det nye paradigme er det internettet selv, der bliver den nye computerplatform.
Det vil sige, at en "ægte" web 2.0 applikation - hvad det så end er - ikke vil kunne skelnes fra en desktop applikation.
På samme måde som et desktop program, så har den ultimative web 2.0 applikation øjeblikkelig respons og den vil opdatere informationer, uden at man beder applikationen det.
I denne sammenhæng ser man nogle gange disse applikationer under navnet "rich internet applications" (RIA).
Ikke en direkte erstatning
Men web 2.0 er ikke ment som en direkte erstatning for de applikationer, man afvikler fra desktoppen.
Den nye bølge af applikationer er dynamiske og kører primært på internet-servere og virksomheders intranet (Det dynamiske ligger i at indholdet opdateres automatisk).
De er kollaborative.
Det vil sige, at de trækker informationer fra flere kilder og fra brugernes bidrag.
De tager fat i "the long tail". Det vil sige at applikationerne appellerer til mindre nicher og ikke kun det store publikum. Samtidig vedbliver applikationerne med at være simple og intuitive.
Det kan være en hjælp at trække en streg mellem de software-udviklings-teknologier der er forbundet med web 2.0 og de funktionaliteter som programmørerne udvikler ud fra teknologierne.
Teknologierne, som vi kommer til om lidt, er simple værktøjer, der gør programmører i stand til at sætte en hjemmeside op, som forhåbentlig kan forbedre brugeroplevelsen.
Ny traditionel klogskab
Det bliver ikke mindre web 2.0, hvis programmører kan opnå de samme mål med en "gammel" teknologi eller bare med et stykke hønsenet og en gammel bøjle.
Jeg vil ikke overvælde dig med referencer til yderligere læsning (siden du kom her for at få det brede overblik), men det er sikkert vigtigt i det mindste at kaste et blik på den første definition af web 2.0. Dem der fandt på navnet web 2.0 kaldte det for "den nye traditionelle visdom."
I bogen What Is Web 2.0 tydeliggør Tim O'Reilly, grundlægger og direktør i O'Reilly Media principerne i og brugen af web 2.0.
For nylig sagde han desuden "web 2.0 er ideelt set et vendepunkt og ikke et startpunkt.
Og det handler lige så meget om forretningsmodeller og om hvor hurtigt det bliver optaget i den menneskelige adfærd som det handler om selve teknologien."
Hvad er web 2.0 teknologierne?
For mange ledere er den største overraskelse ved web 2.0, at det ikke er baseret på en spritny teknologi. Det er snarere baseret på en smart ompakning af ældre teknologier og sat sammen med en "Aha" indstilling.
Det "Aha" blev først udtrykt af Jesse James Garret i februar 2005 og udødeliggjort online i hans essay: Ajax: A New Approach to Web Applications.
Her forklarede han Ajax-samlingen af web-udviklings teknikker - asynkron JavaScript og xml - som en måde at skabe interaktive web-applikationer.
Du er sandsynligvis mere eller mindre bekendt med hver af disse begreber, i det mindste nok til at kunne nikke med, når folk i din udviklingsafdeling nævner dem.
Hvis ikke, så er det tid til et hurtigt genopfriskningskursus. Css og html (eller xhtml) bruges til at præsentere data på en hjemmeside.
Script-sproget på klientsiden, typisk JavaScript eller JScript, viser indholdet dynamisk, og interagerer, med de informationer, der vises.
Den gyldne nøgle er JavaScript XMLHttpRequest objektet. Det giver udviklerne evnen til at lave sider, der udveksler data asynkront med web-serveren.
(Visse Ajax strukturer bruger et IFrame objekt i stedet for XMLHttpRequest, men det skal du ikke lade dig forstyrre af, hensigten er den samme.)
Som leder har du ikke behov for at kende XMLHttpRequest ud og ind. Den vigtige del at forstå er, at den lader en hjemmeside være synkroniseret med informationer, der er lagret på en virksomhedsserver eller bruge en forretningspartners web-service.
Den kan være synkroniseret med alle offentligt tilgængelige online enheder, der stiller informationen til rådighed.
Data lagres og udveksles typisk med xml, ofte i forbindelse med web serviceydelser. Andre dataudvekslingsformater kan også fungere, så længe de understøtter en eller anden form for scipting på serversiden.
Udviklere kan arbejde med Ajax eller andre web-udviklings-værktøjer lige på og råt.
De kan også bruge det stigende antal af værktøjer og strukturer, der gør det muligt at tilføje web 2.0 funktionaliteter til deres eksisterende udviklingsmiljø. Sandsynligvis er de udviklingsværktøjer, din virksomhed bruger allerede understøttet.
Et andet element i web 2.0 udviklingen er brugen af "open application program interfaces" (api'er).
Behøver ikke være open source
Den underliggende kode behøver ikke på nogen måde at være open source, men api'er giver adgang til de underliggende data på en hjemmeside.
Det er det, der gør det muligt for en udvikler at skabe et unikt overblik over eksempelvis bogsalgs-data. Udvikleren kan eksempelvis løfte Amazon Web Services ved hjælp af en tilhørende api.
Hvis alle disse teknologier er nye for dig, og kommer du fra en ældre æra med databehandling, så føler du dig måske mere tilpas med et alternativt billede.
Tænk på web 2.0 i forhistoriske UNIX vendinger: Pipes og redirects forbinder outputtet fra mange mindre værktøjer og processer - der er webben set som en monsterkollektion af shell scripts om du vil.
Det her lyder lidt som en lektion for programmører. Din opmærksomhed er måske ved at mindske, hvis du ikke selv er personligt involveret med softwareudvikling. Frygt ikke.
Nu har der været nok snak om programmering og vi har heller ikke brug for mere. For web 2.0 er ikke rigtig defineret med brugen af Ajax. Det der betyder noget er, hvad du opnår med det.
Hvad kan du bruge disse teknologier til?
Ajax er den skruetrækker der giver din programmør mulighed for at vedhæfte en bestemt adfærd til en hjemmeside.
Det, der kan være med til at definere en hjemmeside som web 2.0 - i det mindste på overfladen - inkluderer mashups, datafeeds i realtid, tagging, brugergenereret indhold og deling af ressourcer.
Mashups er en forholdsvis ny type web-funktion. En mashup samler elementer fra flere online kilder på én hjemmeside.
Hvis din personlige hjemmeside automatisk viser en boks med den lokale vejrudsigt, så er din side teknisk set en mashup (dog en ret utilfredsstillende en)
Mashups skal generelt set være en integreret kilde til hjemmesidens værdi. Det skal ikke være en bekvem eller gratis tilføjelse.
Typisk kombinerer mashups eksisterende data på en ny og brugbar måde, som eksempelvis at forbinde Google maps med Graigslist liste over ledige lejligheder så det kan hjælpe brugeren til at finde et nyt hjem.
Det kan eksempelvis også være en graf, der forbinder offentligt tilgængelige demografiske data med postnumre eller en restaurant-søgemaskine, der bruger adresseoplysninger fra Yahoos restaurant-lister.
Datastrømme i realtid giver en løbende strøm af information. Sædvanligvis kommer data fra en ekstern kilde, som eksempelvis en evigt foranderlig tekstboks, der viser de seneste nyheder eller et element på siden der linker til de mest populære fotos.
Datastrømmen kan ligesåvel vise oplysninger om virksomheden som eksempelvis status på den seneste software build, netværkets oppetid eller andre dashboard-lignende funktioner.
Taksonomi
Standard.hjemmesider bruger en designers struktur, kaldet taksonomi, til at organisere, hvorledes information findes og vises på hjemmesiden.
Web 2.0 sider bruger ofte tags, som er simple ord udvalgt af personen, der har lavet indholdet, til at beskrive indholdet.
For eksempel vil en bruger måske tagge hendes foto med "kat, lim, Boston," for at identificere emnet, stedet og situationen på billedet.
Eller en blogger vil måske tagge sit indlæg med nøgleord, der beskriver emnet: "Politik, Oscarprisen, Golden Gate broen." Ingen af de to brugere skal beslutte om det nye indhold skal presses ned i kategorier som "kæledyr" eller "turisme," som kunne have været designerens foruddefinerede kategorier.
Når tags fungerer, så giver de brugerne mulighed for at organisere data på en måde, som giver mening for brugerne selv.
Samtidig bliver de også en form for realtids datastrøm.
Web 2.0 hjemmesider viser ofte de mest populære tags med en skriftstørrelse, der reflekterer emnets popularitet (Det kaldes også en tag-cloud).
Det er en god måde at opdage interessante ting eller spotte nye tendenser.
Som med alt andet søgerelateret, så er tags ikke perfekte.
De afhænger af, at brugerne vælger nøgleord som andre brugere vil genkende.
Skulle en der klikker på et San Francisco tag automatisk have fremvist billedet, der er tagget med Golden Gate? Det er bare et eksempel på et område, som stadig skal udvikles.
Brugen af tags bringer en anden vigtig del af web 2.0 på banen: Byg en hjemmeside på basis af brugergenereret indhold.
Online-deltagelse er ikke noget nyt fænomen; virtuelle communities har eksisteret siden de første bulletin boards dukkede op i midten af 1980'erne , og virksomheder som CompuServe har opbygget hele deres forretning omkring brugerskabt og bruger-vedligeholdte fora.
Bidrag bliver stjernen
Med web 2.0 bliver communitiets bidrag stjernen, og hjemmesiden eksisterer kun for at skabe og understøtte brugerne bidrag.
Det gælder for eksempel for myriaden af foto-delings-hjemmesider.
Hvis folk ikke uploader "mig og min hund" billeder, så er der intet at se på. Det gælder også for mange af de hjemmesider, hvor folk deler links til artikler og hjemmesider som de godt kan lide.
I tidligere tider bestod den meste bruger-interaktion af samtaler. Med web 2.0 handler det i høj grad om at dele data (filer, musik, interessante artikler, video), ideelt set på en "remixet" måde med "rig interaktivitet." Disse udtryk er gjort vage med vilje og derfor er de åbne for både kynisme og innovation.
Hvordan ændrer web 2.0 brugeroplevelsen?
Formålet med al teknologi og designprincipperne er selvfølgelig at forbedre den måde folk interagerer med hinanden og deres computersystemer.
Ideelt set gør web 2.0 hjemmesider (uanset om de er bygget til internt brug i virksomheden eller om de er tilgængelige for alle) det lettere for folk at forbinde sig til og lære af hinanden.
Resultatet af det brugerskabte indhold, for eksempel, siges at være en "kollektiv intelligens," eller den visdom, der kommer fra samstemmig beslutningstagning.
Uanset om det er i et trivielt henseende som filmanmeldelser eller det handler om vigtige beslutninger, der kan ændre virksomheden, så er fordelen, at folk kan arbejde og lege bedre i fællesskab og skabe mere intelligente beslutninger.
En ekstra gevinst ved de web-baserede såkaldte "rich internet" applikationer, som primært kører på en hosted server (dog bliver elementerne i brugergrænsefladen afviklet i klientens webbrowser) er, at det fremhæver ideen om "software som en service."
Muligvis kan disse teknologier gøre det nemmere at opgradere og vedligeholde applikationer for at kunne håndtere sikkerhedsproblemer og udnytte mulighederne i den service-orienterede arkitektur (soa), som din virksomhed har investeret i.
Dine udviklere kan bygge applikationer der er baseret på offentligt tilgængelige web services. De kan bruge nettet som var et planetarisk operativsystem.
Hvordan kan web 2.0 gavne min forretning?
Web 2.0 er helt sikkert vigtigt, hvis du vil bygge endnu en hjemmeside til deling af digitale fotografier. Det har også betydning, hvis du bygger business-til-consumer online-kilder, som eksempelvis en hotelreservations-hjemmeside, hvor brugeren dynamisk kan ændre søgekriterierne og som lægger op til brugergenereret indhold så som anmeldelse af hoteller. Og web 2.0 er lige så vigtigt i business-til-business it.
For virksomheder bliver web 2.0 ofte sammenfiltret med soa og andre web-service-teknologier. Nøglen er at binde fleksibiliteten af web 2.0 til de serviceorienterede principper i løse koblinger, indkapsling og genanvendelse af kode.
Web 2.0 skaber "rich media" ved at integrere datakilder med serviceydelser hentet på internettet og intranettet.
Det betyder, at web 2.0 kan fungere som en fleksibelt og let brugergrænseflade, der er baseret på serviceydelser, der bygger på et soa-fundament.
Interaktionen mellem de to gør virksomheder i stand til at skabe og håndtere forretningsprocesser med større fleksibilitet.
Brugere kan skabe virksomheds-mashups ved at indhente, samle og dele eksisterende indhold i virksomheden.
Det gælder uanset om det handler om at lette forretningsgange eller lave en portal, der overvåger og forbedre informationen om systemer og transaktionsstrømme.
Alt dette giver fordele for virksomhederne. Når alt kommer til alt, så er det der driver web 2.0 hos forbrugerne, lige så vigtigt i forretningssammenhænge.
Det drejer sig eksempelvis om muligheden for at levere kontekstafhængig og personlig information samt bruge communitiet og de sociale forbindelser til at forbedre kommunikation.
Hvad er grænsen mellem pral og realitet?
En af de barrierer der først skal overskrides er selve navnet web 2.0. Nogle gnavpotteagtige bagstræbere i branchen (som jeg selv hører til en gang imellem) ser web 2.0 som en smule anmasende.
På den ene side står kynikerne og spørger om det virkelige skel i udviklingen af nettet ikke var da indhold og præsentation blev adskilt - det der er kendt som "cascading style sheets" (css)?
De siger skiftevis, at det bliver historien, der afgør, hvornår branchen udviklede sig til næste niveau, og det vi kalder web 2.0 er måske ikke en signifikant forandring i det lange løb.
Web 2.0 betyder dog stadig noget, selvom det er svært at bestemme - selv for den fyr, der fandt på begrebet. Ifølge O'Reilly:
"I dag pakker mange mennesker sig selv ind i web 2.0 kåben, og mange af dem forstår det slet ikke. For eksempel, hvis nogle siger, at de arbejder med JavaScript og XML (det vil sige Ajax), så betyder det ikke, at de arbejder med web 2.0. Web 2.0 handler om at tøjle internettet som en platform ved at bruge netværk-effekter til at gøre din applikation bedre jo flere mennesker, der bruger den."
Det står dog klart, at web 2.0 er det næste niveau i, hvad vi kan gøre med teknologi.
