Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
I takt med at vi i de seneste to årtier er gået fra lokale datacentre til en cloud-first verden, er datasuverænitet vokset fra at være en snæver compliance-udfordring til at blive en strategisk topprioritet for moderne virksomheder.
Oprindeligt kendt gennem GDPR, er begrebet siden blevet styrket af geopolitisk usikkerhed og nye regulativer, og er i dag en grundpille i både driftskontinuitet og digital tillid.
Men selvom datasuverænitet spiller en afgørende rolle i det globale cloud-landskab, er der stadig mange misforståelser omkring, hvad det egentlig dækker over, hvordan det adskiller sig fra for eksempel dataopbevaring, og hvordan det hænger sammen med datasikkerhed.
Mange virksomheder ser det som noget binært – enten har man det, eller også har man ikke – men virkeligheden er, at det er et spektrum.
For at kunne agere effektivt i cloudmiljøer og udvikle AI sikkert, må organisationer forstå, hvor de befinder sig på det spektrum.
Fakta og misforståelser
Den mest udbredte misforståelse opstår i sammenblanding med begrebet dataopbevaring.
Dataopbevaring handler om, hvor data fysisk ligger, mens datasuverænitet dækker over, hvilke love der gælder for de pågældende data.
Både hvor de gemmes, og hvor de indsamles og behandles. Det kræver en langt mere kompleks og strategisk tilgang.
Datasuverænitet forveksles også ofte med datasikkerhed, selvom det er to vidt forskellige områder. Fuldt ejerskab og kontrol over data, som datasuverænitet kræver, kan forbedre sikkerheden, men det er ingen garanti. Og omvendt.
En anden fejlantagelse er, at datasuverænitet nødvendigvis kræver fysisk on-premises lagring. Nogle organisationer bruger store ressourcer på at sikre, at data forbliver i ét specifikt land, selvom suverænitetsregler ofte tillader lagring på tværs af EU-jurisdiktioner.
Det her handler ikke kun om at vælge det rigtige produkt. Det er en strategisk beslutning, der kræver klar forståelse for lovgivningen.
Fejlfortolkninger kan føre til både manglende compliance, spildte investeringer og unødigt begrænset adgang til data.
Hvorfor det er vigtigt lige nu
For at forstå, hvorfor datasuverænitet er blevet en strategisk nødvendighed, skal man se på, hvor det begyndte.
GDPR fra 2018 var første store skridt, med krav om, at EU-borgeres persondata skal være underlagt EU-lovgivning, uanset hvor de lagres.
Siden har EU skruet yderligere op med sin europæiske strategi for datasuverænitet. Den kommende EU Data Act og EU AI Act vil indføre nye krav, særligt til databehandling i en AI-sammenhæng.
Og det er ikke kun myndigheder, der skubber på. Virksomhederne selv er begyndt at prioritere datasuverænitet.
Blandt andet på grund af stigende bekymringer om intellektuel ejendomsret og uklarheder om datastrømme i AI. Samtidig har frygten for cyberangreb og forsyningskædesikkerhed været med til at skubbe datasuverænitet endnu højere op på dagsordenen.
Det er vigtigt at slå fast, at datasikkerhed og datasuverænitet er to forskellige strategiske områder, selvom de overlapper.
Eksempelvis afhænger robusthed af backupløsninger og gendannelse, som igen kræver dataportabilitet – altså muligheden for at flytte data, hvis det bliver nødvendigt. Suverænitet kræver også denne fleksibilitet.
Organisationer skal kunne flytte deres data, hvis geopolitikken eller lovgivningen ændrer sig. Det er netop i dette krydsfelt mellem datasuverænitet og -sikkerhed, at adgang til data bliver afgørende for forretningskontinuitet.
At finde den rette balance
Det står klart, at datasuverænitet ikke er et enten-eller, men et komplekst spektrum.
Organisationer skal vurdere deres risikoprofil og regulatoriske forpligtelser og vælge den tilgang, der passer bedst til deres behov.
Sovereign on-prem-løsninger giver maksimal kontrol over både datalagring og suverænitet, men kan være begrænsende i forhold til fleksibilitet og portabilitet.
I den anden ende af spektret findes sovereign cloud-løsninger, som sikrer compliance i cloudmiljøer drevet af en tredjepartsleverandør – men her er man afhængig af, at leverandøren overholder geografiske begrænsninger.
Hybrid SaaS-modeller er et kompromis: De kombinerer fordelene ved cloud-drift med højere kontrol og regionalspecifik styring.
Et løbende arbejde
Men valget af løsning er kun begyndelsen.
Lovgivning ændrer sig konstant, og organisationer skal løbende følge med og foretage audits af deres leverandører for at sikre compliance og forretningskontinuitet.
Datasuverænitet er allerede gået fra at være et spørgsmål om overholdelse til at være et centralt, strategisk emne – afgørende for at skabe tillid, robusthed og innovation.
I en tid præget af cloud og AI er det ikke længere valgfrit at forstå og mestre dette spektrum – det er en forudsætning for at drive en moderne forretning.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
