Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Hov, hvornår var det nu lige, at jeg blev senior? Det spørgsmål tror jeg, at mange på min alder (+60) stiller sig.
Vi føler os på ingen måde gamle og kan slet ikke forestille os at gå på pension. Vi ønsker derimod at fortsætte på arbejdsmarkedet mange år endnu.
Vi har den faglige ekspertviden, der er efterspurgt på arbejdsmarkedet.
Vi har også fået den menneskelige indsigt og stamina, der betyder, at vi kan tackle både op- og nedture.
Det er min oplevelse, at vi har færre sygedage og bliver sjældnere ramt af stress end vores yngre kolleger. Vi er faktisk en rigtig god forretning for vores arbejdsgivere.
It-branchen mangler folk, men sorterer seniorer fra
Jeg køber simpelthen ikke præmissen om, at vi seniorer ikke kan følge med, hvad angår it og digitalisering.
Vi har arbejdet med it stort set hele vores liv, og de fleste af os har været med gennem hele den digitale udvikling.
Det viser sig gang på gang, at det er en rigtig god idé at have en senior med på teamet, når et projekt ikke lige forløber som planlagt.
Vi har nemlig prøvet det meste før og kan trække på erfaring fra andre projekter.
Det burde være indlysende for enhver, at ikke alene bør man holde på sine seniormedarbejdere, man gør også klogt i at tage seniorerne seriøst, når der skal rekrutteres nye medarbejdere.
Men sådan forholder det sig desværre ikke, kan jeg forstå på en artikelserie her i Computerworld.
Det er åbenbart kun er os selv, der kan se vores værdi. Især i it-branchen har seniorerne meget lav værdi.
Faktisk er branchen kun overgået af medicinalindustrien, som den branche, hvor flest medarbejdere må se deres udløbsdato i øjnene, allerede når de runder 55.
Det viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Når it-branchen samtidig skriger på flere medarbejdere, kan man jo undre sig over, at branchen alligevel sortere efter noget så ligegyldigt som alder.
Politik og arbejdsmarked trækker i hver sin retning
Fra politisk side vil man ellers gerne holde folk længere på arbejdsmarkedet – ja man vil endda have pensionsalderen endnu højere op til +70.
Og det giver god mening, for vi lever sundere og længere. Derfor giver det slet ikke mening, at erhvervslivet – åbenbart i særdeleshed it-branchen - og nu også i det offentlige udviser en meget ekskluderende adfærd overfor medarbejdere i alderen +50 år.
Det virker lidt som om, den ene hånd ikke ved, hvad den anden laver.
Egentlig vil jeg mene, at arbejdsgivere burde gøre en ekstra indsats for at holde på deres seniormedarbejdere. Og den holdning er jeg heldigvis ikke ene om.
Kald mig bare en heldig kartoffel, men jeg har faktisk en arbejdsgiver, der vil gå langt at holde på sådan nogle som mig.
Da jeg rundede de 60 år, fik jeg for eksempel adgang til barnebarns første sygedag og ret til at arbejde på nedsat tid, når og hvis jeg har lyst til det.
Desuden er der stiftet en +60 gruppe for os seniormedarbejdere, hvor vi fokuserer på hvad, der er vigtigt på dette stadie i livet.
Og tro mig, det er ikke noget min arbejdsgiver gør, udelukkende fordi han er flink. Det gør han, fordi det er en god forretning at holde på de medarbejdere, der skaber værdi – uanset om de er seniorer, juniorer eller midt imellem.
Livet er for kort til tidlig pension og ekskluderende arbejdspladser.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
