S-udspil: Bedre it-sammenspil skal sikre velfærd

It-systemer i det offentlige skal i højere grad kunne spille sammen. Det er et af forslagene i socialdemokraternes nye velfærdsudspil.

Alle kommunale it- og sagsbehandlingssystemer skal gennemgås, så det sikres, at de spiller bedre sammen på tværs af forskellige organisationer

Sådan lyder et af forslagene i Socialdemokraternes netop udsendte velfærdsudspil, der også peger på oprettelsen af en database over samtlige kommunale indberetningskrav.

Partiet vil nemlig dobbeltregistreringer til livs.

Mindre konkrete it-forslag

Andre steder i udspillet er partiet mindre konkret.

Eksempelvis skriver partiet, at brugen af ny teknologi skal give mere kvalitet i den offentlige sektor, forbedre arbejdsmiljøet og afhjælpe problemerne med medarbejdermangel.

Partiets netop udnævnte it-ordfører, Troels Ravn, forklarer, at partiet i nærmeste fremtid vil komme med nogle mere konkrete eksempler på, hvordan det kan lade sig gøre.

Partiet opfordrer samtidig private virksomheder til at indgå partnerskaber med det offentlige om at udvikle nye løsninger.

Også skjulte it-poster

Troels Ravn forklarer, at it ligger gemt i flere andre forslag i udspillet.

For eksempel nævner han uddannelse til de offentlige ansatte.

"Det vil selvfølgelig i høj grad være tale om it-efteruddannelse," siger han.

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S