Pc-producent: Virus på Aldi-computere er ufarlig

Pc-producent afviser, at virus på pc'er købt i Aldi i Danmark skulle være farlig.

Virussen Stoned Angelina er fundet på fabriksnye bærbare pc’er af mærket MD 96290 fra den tyske pc-producent Medion, der er blevet solgt i Aldis butikker i sidste uge.

I en pressemeddelelse maner producenten nu til besindighed.

”Virussen er ikke skadelig. Den vil ikke ændre filer på computeren, og den vil ikke sende informationer fra computeren noget sted hen. Samtidig er virussen let at fjerne,” skriver Medion i pressemeddelelsen.

Producenten giver ingen forklaring på, hvordan inficeringen kan være sket.

Til gengæld gør producenten opmærksom på sin hotline, som brugere med inficerede computere kan ringe til. De giver også en simpel forklaring på, hvordan man selv kan fjerne virussen.

Et virusprogram vil typisk finde virussen, men ikke være i stand til at fjerne den. Til gengæld er den let at fjerne ved at oversrkrive computerens master boot record, hvilket man kan gøre fra den recovery disk, der følger med computeren, eller en anden boot disk.

Selvom operationen er relativ simpel, kan det måske skræmme nogle brugere, at skulle bruge kommandolinjen for at fjerne infektionen.

Stoned Angelina

Stoned Angelina er en såkaldt bootsektorvirus, og mange vil måske huske virusser af Stoned-familien fra begyndelsen af 1990’erne, hvor de var meget udbredte.

I en tid hvor boot-disketter blev brugt flittigt, havde bootsektorvirusser kronede dage.

Stoned Angelina har ingen indvirkning på et system, hvor harddisken er inficeret.

Dens eneste formål er at formere sig, hvilket den i disse mere eller mindre disketteløse dage kan få svært ved. Virussen er af samme grund stort set uddød.

På disketter inficeret med en Stoned-variant, kunne disketten blive ubrugelig, hvis der lå mere end 96 filer på den.

Det menes at være en fejl fra programmørens side.

Det har formentlig været hensigten at holde den inficerede diskette fri for skade.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Agentic AI er et paradoksalt undervurderet, men fuldmodent teknologiområde

    Hvorfor er der ikke flere, der lykkes med Agentic AI? Fordi de mangler at håndtere mellemregningerne fra POC til storskalaløsning.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job