Der skal være lige logning for alle danskere.
Derfor kan man ikke have store huller i lovgivningen, hvor dele af befolkningen ikke er omfattet af logningsbekendtgørelsen, som eksempelvis universiteterne, Forskningsnettet og kollegierne.
Det mener Dansk Folkepartis it-ordfører Jørn Dohrmann.
"Jeg ser meget, meget skeptisk på, at man undlader ting. Enten vil man have fuld terrorbekæmpelse, med alle de gener det giver, eller også skal man helt droppe det. Man kan jo ikke lave sådan nogle megastore huller," siger Jørn Dohrmann.
Han peger på, at aktive terrorister som de der fløj ind i World Trade Center ikke var, hvad han kalder "hr. hvem hvem som helst"
"Det var jo højtuddannede folk, og derfor kan man ikke sige, at bare fordi, det er universiteter, så kan man ikke logge de her informationer," siger Jørn Dohrmann.
Han mener, at der er tale om et stort hul i lovgivningen, som overhovedet ikke burde være der.
"Vi kan ikke åbne sådan nogle store ladeporte, hvor vi faktisk siger direkte til dem, som eventuelt kunne tænke sig at være terrorister: I skal bare hen på de her universiteter, så kan i bare kommunikere uhindret uden at i bliver opdaget eller uden at der er mulighed for, at de her ting kan findes frem igen," siger Jørn Dohrmann.
Ikke nok at logge selv
Netsekretariatet Steen Pedersen, som står for den daglige drift af Forskningsnettet har over for Computerworld oplyst, at de selv logger den trafik der foregår på højhastighedsnettet, som benyttes af mere end 50 institutioner i Danmark for at kunne imødekomme henvendelser fra politiet i tilfælde af problemer.
Samtidig har Sten Pedersen fortalt, at der aldrig har været sager med relation til grundlaget for terrorloven eller logningbekendtgørelsen.
Men det er ikke godt nok, mener Jørn Dohrmann. Han frygter, at de rigtige data mangler den dag, der bliver brug for dem.
"Det går jo galt, hvis der ikke er et sæt retningslinjer, som gælder for alle. Ellers er man ude på et skråplan, og hvad du ikke kan forsvare kan du heller ikke forklare til den almindelige borger," siger Jørn Dohrmann.
Han ser logningsbekendtgørelsen som første skridt mod at få noget viden på området.
"Herefter må man rette til, efterhånden som systemerne bliver bedre og vi bliver klogere," siger han.
Han mener, at man muligvis kan undlade nogle ting eller bygge andre instrumenter ind, fortæller han.
Samtidig mener han, at der skal dæmmes op overfor de huller der er fundet i logningsbekendtgørelsen.
"Den utætte spand, som er fundet her, skal selvfølgelig lappes, så man kan få det bedst mulige system. Og hvis man når til det punkt, at det ikke kan betale sig at reparere den, må man lave noget andet" siger Jørn Dohrmann.
Vil diskutere loven med minister
Derfor mener han at det er helt naturligt at evaluere loven løbende, når man bliver klar over, at der er noget som er helt galt. Eksempelvis hvert andet år.
Derfor vil han gerne have en diskussion med justitsministeren om hvad hensigten med loven var, og om en revision kan vente eller skal tages nu.
"Det er lidt uholdbart at der er nogle store ladeporte der står åbne på nogle særligt følsomme områder," siger Jørn Dohrmann.
