HP efter rekord-salg: Verden vil have bærbare

Verden bevæger sig mod bærbare, lyder det fra Hewlett-Packards øverste chef, Mark Hurd, der faktisk har noget at have det i - nemlig et salg, der for første gang runder 100 milliarder dollar.

Artikel top billede

"Verden bevæger sig mod bærbare," lyder det fra HP-direktør Mark Hurd. (Foto: HP)

Da it-koncernen Hewlett-Packards moderselskab lukkede bøgerne efter et bemærkelsesværdigt godt fjerde kvartal, havde omsætningen rundet de 104 milliarder dollar svarende til 530 milliarder kroner.

HP mener, at det er det første gang, at en it-virksomhed har omsat for mere end 100 milliarder dollar. Ifølge topchef Mark Hurd hænger de flotte tal sammen med en stærk efterspørgsel efter bærbare computere, hvilket er en af HP's specialiteter.

"Verden bevæger sig mod bærbare computere," siger Mark Hurd, administrerende direktør for HP på verdensplan.

Alle bruger bærbare

Mark Hurd peger på, at små bærbare computere - laptops - efterhånden er det redskab, der bruges oftest til at få adgang til den voksende mængde online-informationer over alt i verden.

Samtidig har HP nydt godt af faldende priser på pc-komponenter som DRAM hukommelses-chips.

På softwaresiden bidrog overtagelsen af Mercury Interactive til, at driftsresultatet i softwareforretningen steg med en faktor tre til godt 900 millioner kroner.

Omsætningsrus

Koncernens fjerde kvartal blev en veritabel omsætningsrus med en stigning i omsætningen på 15 procent til 144 milliarder kroner sammenlignet med samme periode sidste år.

Driftsresultatet steg med 38 procent i kvartalet til godt 13 milliarder kroner.

Nogle analytikere frygter, at HP også bliver ramt af den omfattende krise, der har rystet det amerikanske boligmarked og som muligvis kan få de store koncerner, som står for en tredjedel af HP's omsætning, til at skrue ned for investeringerne.

De makroøkonomiske forhold vil Mark Hurd ikke kommentere på, men han siger, at HP ikke ser de store ændringer i forbrugernes købelyst.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest