S vil have konkret borgerkort-udspil på bordet

Kom med et mere konkret udspil til borgerkortet. Sådan lyder beskeden fra Socialdemokraternes nye it-ordfører, Ole Hækkerup, til videnskabsminister Helge Sander(V).

Artikel top billede

Computerworld har bedt de nye og gamle it-ordførere om at svare på en stribe it-politiske spørgsmål. I de næste uger bringer vi løbende de svar, vi får.

I dag svarer socialdemokraten Ole Hækkerup, der også var ordfører for it-området i perioden fra 1998 til 2001.

Hvad mener du om at indføre et multifunktions borgerkort i Danmark, og hvor meget skal efter din mening samles?

"Jeg har svært ved at gennemskue, hvor meget der er i regeringens borgerkort. Vi må simpelthen se, hvordan det er skruet sammen, når det bliver lidt mere konkret.

Det var vist blot en event der skulle bruges i valgkampen, og nu står regeringen med tømmermændene.

Det virker lidt ugennemtænkt, når sundhedsministeren nu vil lave et sundhedskort til alle patienter. Hvordan skal de to systemer spille sammen? Er det overhovedet samme system? Eller netop ikke?

Det blæser i vinden, men jeg vil ved spørgsmål til ministrene forsøge at få lidt mere lys på sagerne i den nærmeste tid."

Hvordan mener du, at politikerne bedst muligt kan bidrage til at undgå en digital kompetencekrise i Danmark?

"Der er for mange uden grundlæggende it-færdigheder.

Ministeren afsatte 10 millioner kroner forleden, og det forslår som en skrædder et vist sted.

Uddannelsesniveauet i branchen kunne også trænge til et løft.

Brugen af computere i skolen falder, mens undervisningsministeren siger, at heldigvis er det værre i andre lande. Hvis nu noget af digitaliseringen af det offentlige også bliver sat på pause i kvalitetsreformen er det bekymrende."

Hvordan mener du, at politikerne bedst muligt kan sikre, at Danmarks sundhedsvæsen er i front med it understøttelse af sundhedssektoren?

"Vi med på gøre noget - fejlen er vel nærmest, at der ikke er gjort nok. Hvad enten det er digitaliseringen af det offentlige generelt eller sundhedsvæsenet specifikt."

Hvad er for dig at se det vigtigste it-forskningsområde i Danmark? Hvilke områder skal der efter din mening satses på indenfor henholdsvis grundforskning og forskning/udvikling i samarbejde med erhvervslivet?

"Pointen er, at vi for få år siden var forrest i Danmark, nye produkter blev lanceret hér, vi var testmarked.

Det er gået tilbage, og det skal der rettes op på. Vi skal frem i feltet igen.

Vi har stadig styrker at bygge på: Ubredelse og innovation, men der er også mange steder, vi kunne gøre det langt bedre. Vi mangler konkurrence, åbenhed og ny dynamik."

Hvad er dine tre vigtigste mærkesager på it-området?

"Vi er sådan set med på at kigge alt igennem, hvis det står i vejen for en digitalisering af det offentlige. Hvad enten det er lovgivning, andre regler eller finansiering.

Problemet her og nu er vist mere at sikre, at det ikke bliver it-delen, der ryger når kvalitetsreformen skal skæres ned. Dette vil i sig selv være en stor fejl. Netop it er en del af løsningen, ikke en del af problemet.

Netop dette, med it som investering i stedet for bare en omkostning, tror jeg er helt centralt.

Derfor er det, at jeg er bange for, at det ender som så ofte før: Det bliver "udviklingsafdelingen" man skærer på, fordi det er det letteste på kort sigt. Men lad mig blot gentage: Det vil være en stor fejl."

Hvornår brugte du sidst din digitale signatur - og hvor ofte bruger du den?

"I denne uge alene har jeg købt julegaver på nettet, betalt via netbank, ændret skatteopgørelse, betalt girokort på netbank og købt lamper - alt sammen på nettet."

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S