Ny forretningsmodel løfter 7-Technologies

Tema: 7-Technologies har sammen med indiske Nagarro netop afsluttet en omfattende teknologisk migration af deres hovedprodukt, IGSS. Dermed kan deres nye forretningsmodel udnyttes fuldt ud.

Artikel top billede

7-Techonologies satster på produkter og licenser frem for projekter, siger administrerende direktør Jens Krogh Løppenthien. Foto: Torben Klint (Foto: Torben Klint)

Flere års arbejde med at forny forretningsmodellen ser nu ud til at give pote for den Birkerød-baserede softwarevirksomhed 7-Technologies.

Fire år med stilstand i omsætningen og vigende lønsomhed i 2006 blev sidste år brudt af et markant løft i både omsætning og lønsomhed.

Omsætningen steg med godt 20 procent fra 28,5 til 35 millioner kroner i 2007, og overskuddet – det er ikke gjort op endnu – bliver bedre end budgettet, der siger et plus på knap en million kroner efter skat. Og medarbejderstaben er øget til lidt over 40 ansatte.

Fra projekter til produkter

Ifølge administrerende direktør Jens Krogh Løppenthien er det en markant omlægning af forretningsmodellen, der gør udslaget.

"For fem år siden kom halvdelen af vores omsætning fra projekter, men i 2007 kom kun tre millioner kroner af omsætningen fra projekter. I stedet sælger vi produkter og softwarelicenser, og målet har været at øge lønsomheden," siger Jens Krogh Løppenthien.

Han peger også på en intensiveret indsats på markeder uden for Danmark som en væsentlig faktor.

7-Technologies arbejder med systemintegratorer og har to meget store forretningsområder.

Det ene er specialiserede softwareprodukter til forsyningsvirksomheder, vandværker og varmeværker. Det andet er såkaldt grafisk baseret SCADA-software - IGSS – til at overvåge og styre processer i for eksempel fabrikker og i skibe.

Der er solgt mere end 25.000 softwarepakker af IGSS, der i dag er flagskibet hos 7-Techonologies. IGSS kører på en Microsoft platform.

Gratis software

IGSS var også i begyndelsen mere projekt, end det var produkt, men i dag er det 100 procent et produkt, der sendes ud på Cd-rom. Da den fremtidige forretningsmodel for 7-Technologies går i retning af udvikling og support af produkterne er en af udfordringerne at få endnu flere kunder i tale.

Derfor forsøger virksomheden sig nu med at forære deres mindste IGSS-system gratis væk i håb om at få nogle fremtidige kunder.

En af de helt store udfordringer har været at flyttet IGSS over på .Net platform og gøre produktet i stand til at køre under Microsoft Vista. Et omfattende arbejde, der involverede omskrivning af 800.000 kodelinjer, og som endte med at blive løftet i et samarbejde med det indiske firma Nagarro.

"Vi kan ikke bare smide 10-11 mandeår på banen på kort tid for at flytte produktet til .Net-platformen. Derfor fik vi i samarbejde med Nagarro løftet opgaven, og for os betyder det et kvantespring fremad," siger Jens Krogh Løppenthien.

Læs om 7-Technologies erfaring med samarbejdet med indiske Nagarro i Computerworlds trykte udgave fredag.

Annonceindlæg tema

Offentlig digitalisering

Fra effektivisering til digital suverænitet. Hvordan skaber det offentlige en digital fremtid med AI, sikkerhed og kontrol i centrum?

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job