Dansk Supermarked satser stort på SAP

Tema: Et af Danmarkshistoriens største SAP-projekter er netop skudt i gang af Dansk Supermarked. Med 100 mand skal koncernen bruge fem år på at flytte hele den elektroniske platform.

Artikel top billede

Med det nye system, kan man styre mængden af varer i supermarkedet, så den svarer til efterspørgslen - ikke for lidt, ikke for meget og ikke for gammelt. Foto: Sean Locke/iStockphoto

De næste seks år sætter Dansk Supermarked alle kræfter ind på at modernisere sin elektroniske platform.

"Projektet vil blive en del af alle medarbejderes hverdag fra top til bund i virksom-heden," siger Jørgen Klüwer, der er formand for projektgruppen.

Op mod en million mandetimer er afsat til projektet, der får 42.000 brugere i koncernens 1.100 butikker, der til hverdag har i omegnen af 65 millioner kunder.

Pris: Adskillige hundrede millioner kroner som Jørgen Klüwer udtrykker det.

100 mand

De to sidste år har man arbejdet på at få lagt de finansielle systemer over på det tyske SAP-system. Og nu i januar er næste fase skudt i gang.

I løbet af de næste seks år skal en 100 mand stor styrke flytte alle forretningssystemerne fra en 20 år gammel egen udviklet platform til et nyt SAP-system.

"Vores eget system var udmærket, men vi kunne se, at SAP var kommet langt i at udvikle produkter til retail-virksomheder som vores. Så på langt sigt var det kun et spørgsmål om tid, før vi ville blive overhalet," siger Jørgen Klüwer.

Forudsigelige salg

Det nye system skal implementeres i alle koncernens kæder, Bilka, Føtex og Netto. I de såkaldte business intelligence-systemer kommer blandt andet til at lægge faciliteter, der kan forudsige salg af alle de mange varenumre på supermarkedernes hylder.

"Altså hvor mange glas med jordbær marmelade fra den Gamle Fabrik, som Bilka i Tilst vil sælge tirsdag 22. januar," siger Jørgen Klüwer.


Samtidig skal systemer også sikre, at der er så mange enheder tilbage på hylderne, at det ser pænt ud, til der kommer nye forsyninger frem.

Afsætningsprofil

Han peger på, at systemet skal være i stand til at forudsige meget forskellige varer. Hvor man med nogle varenumre har et meget forudsigeligt salgsmønster, er der andre, hvis afsætning svinger meget alt efter, om kunderne lige har fået løn eller børnepenge ind på kontoen.

"Her skal man trække på data, så man kan tegne en afsætningsprofil for den type varer. Altså for eksempel hvordan de har solgt på samme tirsdag i januar de foregående år," siger Jørgen Klüwer.

Største SAP

De nye systemer skal også understøtte indkøb og salgsskampagner i de forskellige kæder, så man sikrer, at tilbudsaviserne får den størst mulige effekt i de enkelte butikker.

Interesserede kan følge projektet på hjemmesiden countdown100. Ifølge Jørgen Klüwer er den sidste del af projektet sat til seks år, fordi en af de store udfordringer i projektet er holde forretningerne kørende, samtidig med de underliggende it-systemer ændres.

"Vi taler jo om rigtigt mange dele, der skal arbejde sammen. Det er det største retailprojekt for SAP i Danmark," pointerer han.

Annonceindlæg fra Deloitte

Agentic AI er et paradoksalt undervurderet, men fuldmodent teknologiområde

Hvorfor er der ikke flere, der lykkes med Agentic AI? Fordi de mangler at håndtere mellemregningerne fra POC til storskalaløsning.

Navnenyt fra it-Danmark

Lector ApS har pr. 9. juli 2026 ansat Simeon Dimitrov som IT-konsulent i Lectors TeamShare-gruppe. Han skal især beskæftige sig med cloud og infrastruktur samt design og optimering af Lectors infrastruktur og løsninger. Han kommer fra en stilling som DevOps Engineer hos Kraftvaerk. Han har tidligere beskæftiget sig med Azure og onprem infrastruktur, automatisering, implementering og optimering af cloudløsninger. Nyt job

Simeon Dimitrov

Lector ApS

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S