It-firmaet Magenta giver debatten om asylansøgerne et skub bagi.
I sagen, der nær havde sendt regeringen i mindretal, vil it-firmaet sammen med andre virksomheder sige til politikerne, at de vil holde et særligt øje med asylansøgerne ved ansættelser, såfremt politikerne tillader ansøgerne at arbejde.
Selskabet har oprettet hjemmesiden givdemarbejde.nu, hvor virksomheder kan skrive sig på listen.
Ideen er at lave en kontrakt med politikerne, forklarer direktør Morten Kjærsgaard fra Magenta.
"Jeg ved godt, hvor jeg stikker hænderne hen. Men i forhold til miljøet kan jeg handle ved at slukke for lyset, når jeg går hjem. Som it-virksomhedsejer kan jeg her sende et klart signal til politikerne," siger han.
It-folk måske nedbrudt i centrene
Han forklarer, at han gør det af rent humanitære årsager.
"Asylansøgerne bliver straffet med fængsel, hvis de tager et arbejde. Og med de sølle lommepenge de får, bliver de nødt til arbejde, hvis de skal give deres børn fødselsdagsgaver," siger han.
Han forklarer samtidig, at man sagtens kan finde it-folk blandt asylansøgerne.
"Flere af dem er på den måde ressource-stærke, men flere kan være blevet nedbrudt i centrene," siger han.
Hårde forhandlinger
Netop spørgsmålet om hvorvidt ansøgerne på landets asylcentre skal have ret til at være selvforsørgende, i en tid da arbejdsgiverne savner arbejdskraft, har været et budskab, Ny Alliances leder Naser Khader vil igennem med over for regeringen.
Mod at stille sig på regeringens og Dansk Folkepartis side i afstemningen om
fortsat
løsgængeren Pia Christmas Møllers asylansøgerforslag forlanger Naser Khader, at asylansøgerne skal være selvforsørgende og arbejde.
Det har Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard imidlertid blankt afvist.
Også derfor mener it-direktør Morten Kjærsgaard, at der er behov for opbakning.
"Det er et rent etisk spørgsmål. Der er så få asylansøgere, at samfundsøkonomiske argumenter ikke kan bruges," siger han.
En markant politiker fra Ny Alliance har også fået øjnene op for initiativet fra it-firmaet, hvor også privatpersoner kan skrive under på sagen.
Lars Kolind står opført på listen over private underskrivere.
DA: Virksomheder på afveje
Hos Dansk Arbejdsgiverforening advarer man dog mod at lave forskelsbehandling.
Man må ikke forskelsbehandle jobansøgere ud fra deres køn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.
Dette følger af forskelsbehandlingsloven. Forskelsbehandling må heller ikke finde sted på grund af foreningsforhold, forklarer ansættelsesretschef Flemming Dreesen fra DA.
"Det, der synes at blive lagt op til, er en art positiv særbehandling, hvilket også er (ulovlig) forskelsbehandling, da man jo dermed på forhånd eller faktisk vil udelukke nogle ansøgergrupper," siger han.
Jeg ved ikke, om nogen ansøgere direkte vil kunne falde ind under ovennævnte kriterier, men andre ansøgere, som ikke får jobbet, kan jo rejse en sag, forklarer han.
"Man må heller ikke annoncere særligt efter ansøgere, der enten er eller ikke er omfattet af ovennævnte. Man kan højst opfordre alle til at søge som alle andre," siger Flemming Dreesen.
Virksomheder bør i øvrigt altid alene gå efter den bedste kvalificerede ansøger af hensyn til jobfunktionen, opfrodrer han.
